Flere end 500 deltager til Ringriderfestens Damefrokost

Pernille Rubeck Johannsen viser eksempler på den dresscode, som Damefrokostkomitéen foreslår

Pernille Rubeck Johannsen viser eksempler på den dresscode, som Damefrokostkomitéen foreslår

27. juni 2023 Ringriderfesten Skrevet af: Michael Kjær

Karen Jørgensen, der står i spidsen for den komité, der står bag Ringriderfestens første damefrokost, er glad og stolt, for billet nummer 500 er netop blevet solgt, og dermed har komiteen nået det mål, den satte sig, da den i foråret begyndte planlægningen af damefrokosten, som finder sted på Ringriderpladsen i Sønderborg lørdag den 8. juli fra kl. 14 til kl. 19.

“De, der måtte ønske at komme til den i ringridersammenhæng historiske frokost, kan stadig nå det. Vi sælger billetter frem til og med fredag den 30. juni”, siger Karen Jørgensen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er skuespiller og entertainer Søs Egelind, der både underholder og er toastmaster. Damerne skal også lytte til taler af tv-vært Natasja Crone, ‘løvinde’ Anne Stamp Olesen og Sønderborgs viceborgmester, Ellen Trane Nørby. Og naturligvis skal der undervejs både synges, festes og lyttes til god musik.

“Hvem har ikke set streaming fra Herrefrokosten med fantastisk god stemning og mænd klædt i hvid skjorte og slips? Det er fællesskab og stemning, der vil noget. Vi vil gerne opnå noget tilsvarende, og derfor opfordrer vi til en dresscode med hvid overdel og mørk underdel eller hvid kjole. Vi håber, det kan skabe en fællesskabsfølelse og tradition. Det er dog vigtigt for os, at kvinderne kommer i den påklædning, de føler sig tilpas i”, understreger Karen Jørgensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den tre-retters menu kommer fra Hotel Baltic i Høruphav, mens vinene er valgt af Visselulle Vinbar. Endelig er det også muligt at få årets Ringriderøl, som damefrokostkomiteen nøje har valgt. Den er brygget på Midtfyns Bryghus.

10. juli 2026 Ringriderfesten, Sønderborg

Glade børn fylder Børneland fra første dag

10. juli 2026 Ringriderfesten

Børneland slog fredag dørene op til tre dage med leg, musik og aktiviteter på Ringriderpladsen, og allerede fra åbningen gik børnene på opdagelse mellem ponyer, ringridning og de mange ting, der kunne prøves på pladsen. Femårige Arthur var taget fra Høruphav til Ringriderfesten sammen med sin mor, Sandra Frandsen. Han har været med, siden han […]

Læs mere...