Flere indbrud i løbet af weekenden

Arkivfoto

Arkivfoto

16. juni 2014 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Weekenden bød på masser af tv-kiggeri i forbindelse med VM i fodbold.

At kampene kan være spændende, valgte en tyv at udnytte, da han brød ind i en lejlighed i Lerbjergparken i Sønderborg. Beboeren sad og så den

meget spændende kamp mellem Holland og Spanien – og det lykkedes tyven at gennemsøge stort set hele lejligheden, uden at blive opdaget. Der blev stjålet ca. 4.000 kr. i kontanter.

I en villa på Ørstedsgade passede et hus sig selv,  imens familien er på ferie. Det har en tyv udnyttet til at bryde ind. Hele huset er blevet gennemrodet, men det har ikke været muligt at opgøre, hvad der er blevet stjålet, fordi familien endnu ikke er kommet hjem. Politiet har sikret gode spor på stedet.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Stjernegade i Sønderborg blev en rude knust og hele villaen blev gennemrodet. Familien er ikke hjemme, så heller ikke her har det været muligt at sige, hvad der er blevet stjålet. Også her er det lykkedes for politiet at sikre gode spor efter indbrudstyven.

Mandag morgen var der indbrud i Ballebro Færgekro anmeldt. En dør er blevet brudt op og en pengekasse med nogle tusind kroner er blevet stjålet.

4. juli 2026 DET SKER, Broager, Kultur

Teglværkets historie bliver levende i sommerferien

4. juli 2026 DET SKER

På Cathrinesminde Teglværk kan børn og voksne bruge sommerferien på at gå på opdagelse i gamle arbejderboliger, store ovne, maskiner og historierne om de familier, der levede tæt på ler, tegl og hårdt arbejde. Museet ligger ved Flensborg Fjord og fortæller om den teglindustri, der i mere end 200 år prægede området, og som i […]

Læs mere...