Flere unge satser på naturvidenskaben

Arkivfoto

Arkivfoto

7. februar 2017 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Andelen af syddanske unge, der vælger en naturvidenskabelig, teknisk eller sundhedsfaglig uddannelse, er svagt stigende. Det viser en analyse fra Region Syddanmark, Uddannelsesbarometer 2016. Dermed er Syddanmark fortsat på rette vej i forhold til at leve op til de øgede krav om teknologiske kompetencer på fremtidens arbejdsmarked.

Det går fremad med Region Syddanmarks målsætning om at få flere unge til at vælge en uddannelse inden for en naturvidenskabelig retning, herunder teknik og sundhed, om end der fortsat er et stykke vej, inden regionens målsætning er realiseret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Andelen af optagne på en naturvidenskabelig retning på de gymnasiale uddannelser i Syddanmark har været konstant stigende siden 2012 og sidste år valgte 31,3 pct. af de nyoptagne en naturvidenskabelig retning. Det er især pigerne, der har fået øjnene op for naturvidenskaben – her er andelen steget fra 25,3 pct. i 2010 til 28,6 pct. i 2016. Det viser analysen Uddannelsesbarometer 2016.

Formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark, Bo Libergren, siger i en pressemeddelelse:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har i flere år haft stort fokus på at gøre de unge interesserede i naturvidenskab – senest bl.a. med projektet Science i Syddanmark, hvor unge i udskolingsklasser og gymnasiet arbejder intensivt med diabetes, som jo er et højaktuelt emne. Det giver de unge gode muligheder for at relatere undervisningen til hverdag, samfundsdebat, uddannelse og jobliv, og derigennem kan deres interesse for de naturvidenskabelige fag vækkes”.

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...