Flere vil studere på erhvervsakademiet i Sønderborg

7. juli 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Det var en glad rektor for Erhvervsakademi SydVest, EASV, der fredag før ferien modtog de endelig tal på, hvor mange unge der har søgt ind på akademiets videregående uddannelser i Sønderborg. Optællingen fra Undervisningsministeriet endte på 220.

Det er 33 flere end sidste år og dermed en flot stigning på mere 17 procent, skriver EASV.

Liv i byen og hænder til virksomhederne

Det høje antal ansøgninger er godt nyt både for akademiet og for Sønderborg, fortæller Henrik Larsen:

Artiklen fortsætter under annoncen

 “Vi ved, at de studerende på vores uddannelser betyder meget for Sønderborg og for hele området. Dels fordi de er en aktiv del af byens daglige liv, dels fordi vi uddanner dem til at træde direkte ud i de lokale virksomheder, der har hårdt brug for kvalificeret arbejdskraft i disse år”, siger han.

Henrik Larsen tilføjer, at EASV’s vækst i Sønderborg er et dejligt bevis på, at videregående uddannelser kan trives og udvikle sig, også uden for de større byer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Langt de fleste virksomheder i Vest-, Syd- og Sønderjylland har forrygende travlt i disse år, og derfor er det afgørende for dem at have adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det kan være svært for virksomhederne at tiltrække medarbejdere fra de større byer, og derfor er vi stolte af, at vi kan uddanne arbejdskraften der, hvor der i høj grad er brug for den”, siger han.

Rekordmange ansøgere til flere uddannelser

Som et godt eksempel nævner han Byggekoordinatoruddannelsen, som akademiet har samarbejdet tæt med det lokale erhvervsliv omkring. Her er antallet af ansøgere i år landet på 20, hvilket næsten er en tre-dobling i forhold til sidste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også Finansøkonomuddannelsen sætter rekord i år med 47 ansøgere mod 37 sidste år, hvilket i øvrigt også var en rekord. Det betyder, at der efter sommerferien vil blive oprettet to hold med finansøkonomer på akademiet i Sønderborg.

En anelse malurt i bægeret

Umiddelbart er der ikke meget, der kan lægge en dæmper på rektorens begejstring, men lidt er der dog.

“På vores it-uddannelser, Datamatiker og Multimediedesigner ser det ud til, at der er flere ansøgere, end vi har lov til at optage på grund af den såkaldte dimensionering”, fortæller han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dimensioneringen er et lovbestemt loft over, hvor mange studerende erhvervsakademierne på optage på bestemte uddannelser.

“Det er ærgerligt at afvise unge mennesker, som brændende ønsker at komme ind på deres drømmeuddannelse, og som virksomhederne i vores område oven i købet skriger efter. Især når vi godt kunne optage og uddanne dem, men ikke må”, konstaterer Henrik Larsen.

Den eneste uddannelse, der har modtaget for få ansøgninger til at blive oprettet i det kommende studieår, er Serviceøkonomuddannelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det samlede antal ansøgninger til EASV i Sønderborg er det højeste, siden dimensioneringen blev indført.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...