Flot medalje til tjener fra Hotel Comwell

28. maj 2016 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Forleden uddelte skolen Hansenberg, for 6. år i træk, fortjenstmedaljer til i alt 24 elever, som hver især har udmærket sig på deres respektive brancheuddannelser. Overrækkelsen fandt sted på Koldinghus, hvor en af de glade medaljemodtagere var tjenerelev Anna Liv Larsen fra Comwell i Sønderborg.

Glæden og stoltheden i Kirkesalen på Koldinghus var til at tage at føle på, da både Koldings Borgmester, Jørn Pedersen, og direktør hos Hansenberg, Birger Hørning, fremhævede de unge menneskers gå-på-mod og talent under årets medaljeoverrækkelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var da også meget at være stolt over for 26-årige Anna Liv Larsen fra Comwell i Sønderborg.

Hun modtog nemlig fortjenstmedaljen i kraft af sin flotte svendeprøve som tjenerelev i slutningen af 2015, hvor hun hev et 10-tal og hele fire 12-taller hjem i discipliner som menu- og vinsammensætning, champagneåbning og borddækning.

Den præstationen udløste en flot sølvmedalje, og sammen med gårsdagens Hansenberg medalje kan det ikke blive meget bedre for Anna Liv Larsen.

”Det føles helt fantastisk. Jeg er så glad og taknemmelig. Det er dejligt, at skolen sætter fokus på og anerkender den store indsats, vi elever lægger på både vores arbejdsplads og i klasselokalet. Det betyder rigtig meget”, siger hun i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hjemme på Comwell i Sønderborg bliver Anna Liv Larsen også bakket op med masser af velfortjent ros og pæne ord fra kollegerne – ikke mindst fra Mette Pedersen, som er restaurantchef og dermed har haft ansvaret for Anna Liv Larsens elevtid:

”Jeg er så utrolig stolt over at have Anna Liv Larsen her på Comwell i Sønderborg – både som elev og nu som fastansat tjener. På sit studie blev hun kåret som både ’klassens kammerat’ og ’klassens mest ambitiøse’, og det er egentlig hende i en nøddeskal. Hun er den sødeste pige, en vellidt kollega og så helmer hun ikke, før tingene er i orden. Hun har øje for detaljen og hendes dejlige humør kommer dagligt os alle til gode – både gæster og medarbejdere”, siger Mette Pedersen.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...