CaféSang-gruppen inviterer til CaféSang med fortællinger og fællessang med manden bag fællessangs-arrangementerne ’Flyglet kalder’. Det sker lørdag den 25. april i Café Alsion.
Ole Plauborg Jensen har arbejdet med sang og musik gennem årtier i Løjt Kirkeby og Aabenraa som musikskoleleder, lærer, korleder og organist. Han har været organist i Løjt Kirkeby i mere end 40 år og han har sunget i kor, blandt andet i Haderslev Domkirkes koncertkor Vor Frue Cantori.
CaféSang er en tilbagevendende aktivitet i Café Alsion, der finder sted otte lørdage om året. Det arrangeres i samarbejde med Det Sønderjyske Sangcenter, og der er forskellige sangværter – denne gang Ole Plauborg Jensen. CaféSang har nogle højskolesangbøger, som man kan låne, men hvis man har sin egen, opfordres man til at medbringe den.
CaféSang finder sted lørdag den 25. april 2026 fra klokken 12:00 til 13:00 i Café Alsion. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.














