Fodboldklubberne er klar til sæsonstarten

5. august 2023 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Så er fodboldsæsonen tæt på at gå i gang og SerieBold, har været ude og lytte til de enkelte klubber i lokalområdet.

SerieBold starter med at fortælle, at i Gråsten Boldklub, hvor man holder meget på det sociale i klubben, der ser de frem til en meget spændende sæson i Serie 3, efter nedrykningen. Cheftræner Lars Hansen og Torben Petersen ser frem til mange spændende og tætte opgør. Cheftræneren lægger ikke skjul på, at med den tilgang som han forventer til sæsonen, skal spillerne holde fokus på deres eget spil i bestræbelserne om at vende tilbage til Serie 2.

Artiklen fortsætter under annoncen

Spænding i Egernsund

I Egernsund ser man på den kommende sæson med spænding. Træner Steffan Vang ser på til- og afgangen på holdet som en del af livet i seriefodbolden. I Egernsund ser man meget frem til fire kampe mod de to hold fra Broager. Der lægges vægt på, at det skal være hyggeligt og kampen eller træningen starter og slutter i omklædningsrummet. De har en målsætning, som er at man skal holde sig oppe i serie 4 og at man skal spille ordentlig fodbold på Mokkahöle, som deres hjemmebane bliver kaldt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Midtals Idrætsforening satser på Top 3

I Midtals IF ser man frem til at komme i gang igen og træner Dennis Kohlschmidt ser på til- og afgangen som en naturlig følge af en nedrykning. Men han ser også, at man er rykket tættere sammen i forbindelse med nedrykningen. Der er en god opstart med omkring 20 spillere til træningerne. Dennis Kohlschmidt ser frem mod sæsonen i Serie 3 med en forsigtig målsætning, der hedder Top 3, selvom det er en tæt kreds med mange spændende kampe.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborg Boldklub drømmer om Serie 3

Sønderborg Boldklub har en spændende sæson, hvor de er gået ind i en ny fase, fordi de er en del af FC Sønderborg, hvor man er ved at finde ud af, hvem man har til rådighed. I klubben har man to Serie 4-hold, og cheftræneren siger, at kredsen med hold udelukkende fra Sønderborgområdet bliver en svær pulje, fordi det er gode hold for klubbens 2. hold.

Klubbens 1. hold spiller i den anden kreds, hvor man ser frem til de mange kampe, som kan være svære at forudsige. Træneren håber på sigt at Sønderborg Boldklub kan rykke op i Serie 3, som det er hans store drøm.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hørup-Notmark klar til udfordringerne

Hørup-Notmark stiller i serie 3 i kredsen med Dybbøl, Gråsten og Midtals her fra området og Søren Hell, som er træner for klubben udtaler at det er et ældre hold, som har den målsætning at holde sig oppe i serie 3, som bliver en opgave med de modstandere der venter dem. Hans kendskab til de lokale klubber, samt nedrykkerne fra Aabenraa gør, at han ser det som en svær pulje, men også en udfordring.

Holdet fra Egen

Artiklen fortsætter under annoncen

Egen UI har fået ny cheftræner, Jan Nino Jørgensen, og her i opstarten har der været mange ting at forholde sig til. Men selvom det er en rigtig stærk pulje, så er man optimistisk på puljen, der er meget tæt. Klubbens målsætning er at være med i toppen af rækken og sådan som truppen ser ud, så har det skabt en god portion optimisme. Sammen med assisterende træner, Frederik Grue, så ser alle frem mod den helt store kamp den 15. august mod AaB med spænding. Der får alle spillerne en oplevelse af de helt store.

FC Sønderborg skal bygge op

På Bauhaus Arena i Sønderborg holder FC Sønderborg til og de kommer til at spille i Serie 2 i den her sæson. Cheftræner Per Garbers siger sammen med sportschef Eric Nielsen, at de har interesse i at komme godt i gang i Serie 2 og klubbens ambition er at holde til i toppen i den her sæson. Man er forbeholden med ambitionsniveauet i klubben, fordi der er gang i en opbygningsfase, og klubben går ind til tingene med en god form for ydmyghed. Presseansvarlig Marius Vestergaard siger, at det har været en god proces med at få sat tingene sammen imellem moderklubberne.

Bygma Park-spillerne håber på Jyllandsserien

I Sønderborg Fremad ser man positivt på den kommende sæson – og som cheftræner Michael Popp glæder sig over at Bygma Park er ved at udvikle sig i en positiv retning, som er med til at trække flere mennesker til. Selvom Frederik Nielsen, Christian Egholm og Ardis har forladt klubben, så er der tilgang til truppen, men træneren er forbeholden med at nævne nogle emner, fordi de ikke er helt på plads endnu. Ambitionen er klart at blive i Serie 1, men man vil gerne spille med om oprykningen til Jyllandsserien. Sønderborg Fremad ser stadig en trup, der har kvalitet til at kunne gøre sig gældende i toppen af Serie 1.

Broager-holdet har mistet otte stamspillere

I Broager ser cheftræner Rene Østerlid nøgternt på den kommende sæson, hvor klubben har sagt farvel til otte stamspillere. Det mærkes tydeligt. Han forudser en meget svær sæson, når man har mistet så mange stamspillere, specielt når man skal op mod hold som eksempelvis Esbjerg, Vejle og andre stærke hold.

”Vi giver den en skalle, selvom det ser ud til at vi skal kæmpe for at undgå nedrykning fra Jyllandsserien. Det er styrken herude i BUI, at vi rejser os og kæmper videre. Det er ikke i klubbens ånd, at vi bare lægger os fladt ned”.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...