Fokus på bæredygtighed gør erhvervsuddannelserne mere attraktive

3. juni 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Den danske UNESCO-nationalkommission havde en grundantagelse om, at et fokus på bæredygtighed gør erhvervsuddannelserne mere attraktive for unge.

Det har de nu undersøgt og udgivet rapporten (Ud)dannet til bæredygtighed. Undersøgelsen bekræfter, at et fokus på bæredygtighed gør erhvervsuddannelserne mere attraktive for unge. Både elever, lærere og virksomheder kan se sig i en fortælling om erhvervsuddannelse med en tydelig bæredygtighedsprofil – uddannelser der giver de unge identitet, uddanner til kreativitet, innovation og bæredygtighed og som tiltrækker unge på tværs af køn, etnicitet og social baggrund, skriver EUC Syd.

Artiklen fortsætter under annoncen

En af EUC Syds tre visioner er, at vi arbejder ud fra en miljømæssig bæredygtig tilgang – ikke bare i drift og udvikling men også i undervisningen.

Både vores Teknisk Gymnasium og IB har siden 2016 været medlemmer af UNESCO-ASP netværk og har dermed som UNESCO-skole forpligtet sig til at arbejde med Verdensmålene.

Og fra 1. februar i år blev så hele vores erhvervsuddannelsesområde i alle fire byer også integreret; vi er blevet en hel UNESCO-skole – og det, som den allerførste erhvervsskole i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dermed har vi på alle uddannelser og områder, også vedr. efteruddannelse og kursister, forpligtet os til at arbejde med FN’s 17 verdensmål med fokus ikke mindst på bæredygtighed.

EUC Syd medvirker i rapporten

UNESCO’s rapport, der kom i slutningen af maj, undersøger erhvervsskolernes arbejde med FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling, og rapporten viser blandt andet:

  • at mange erhvervsskoler har verdensmålene på skemaet
  • at netop en stærkere bæredygtighedsprofil kan være med til at tiltrække flere elever
  • Artiklen fortsætter under annoncen

  • at det er med til at løfte uddannelsernes kvalitet
  • at eleverne motiveres af at arbejde med målene.

I december 2018 fik vi besøg af UNESCO-nationalkommissionens generalsekretær, Anna Enemark, som ville se, hvordan vi her på skolen håndterer emnet ’Bæredygtighed’. Måneden efter kom så Flemming Olsen, forfatter fra Ungdomsbyen i København, for at samle data og fakta til rapporten.

Flemming Olsen besøgte i alt fire danske erhvervsskoler, og på EUC Syd interviewede han vores vicedirektører Hans Lehmann og Bente Lyck-Damgaard, grund- og hovedforløb på gastronomuddannelsen og data samt elever og undervisere fra vores tekniske gymnasium og IB i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så selvom rapporten har overskrift om erhvervsuddannelser, viser interviewene med elever fra htx og IB, at også eleverne herfra motiveres af at bringe den teoretiske viden i spil i forhold til at skabe en mere bæredygtig fremtid. Rapportens anbefalinger kan altså bruges bredt inden for uddannelsessystemet ikke udelukkende på erhvervsuddannelse.

Generelle anbefalinger

Et par af rapportens anbefalinger til uddannelsessektoren, grund- og erhvervsskoler og gymnasiale uddannelser:

Artiklen fortsætter under annoncen

  • bæredygtighed skal forstås i relation til sammenhæng og samspil mellem de tre perspektiver: hhv. social/kulturel, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed
  • med udgangspunkt i de tre forståelser af bæredygtighed skal der arbejdes med at tiltrække unge på tværs af køn, etnicitet og social baggrund til de forskellige erhvervsuddannelser
  • netværkssamarbejde om erfaringsudveksling af didaktisk og metodisk viden om undervisning i bæredygtighed skal understøttes, f.eks. gennem samarbejde mellem erhvervsskoler og læringskonsulenter i Undervisningsministeriet, det nationale naturfagscenter ASTRA m.fl.
  • uddannelsessektoren skal indgå som en central aktør i udviklingen af bæredygtighed
  • didaktisk og metodisk skal der arbejdes med udvikling af undervisningsforløb, der giver eleverne handlingskompetencer til at skabe bæredygtige løsninger
  • eleverne skal inddrages som ressource i arbejdet med bæredygtighed på skolen
  • bæredygtighed skal indgå i brobygningen fra grundskole til ungdomsuddannelse
  • italesættelse af AMU-kursernes fokus på bæredygtighed kan fremme fortællingen om erhvervsskolernes bidrag til at skabe bæredygtige løsninger.