Folkeskoleelever går til eksamen på gymnasie-niveau

4. maj 2019 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

På mandag sætter 9. klasserne sig til eksamensbordet på Broager Skole for at indlede nogle eksamensuger med faget dansk, skriftlig fremstilling.

Tirsdag handler det om matematik uden hjælpemidler, og denne eksamen skiller sig i Broager ud ved, at de dygtigste skal til eksamen ikke på 9 klasses niveau men på gymnasie-niveau, skriver Broager dk

Artiklen fortsætter under annoncen

De dygtigste og mest motiverede elever i matematik på Broager Skole bestod nemlig allerede i 7 årgang en 9 klasses eksamen i matematik og har været trukket ud af de normale matematiktimer for i stedet at blive undervist på gymnasie-niveau. Så disse elever skal op i gymnasie-stof i faget talentmatematik.

“Det er tre år siden vi gik i gang med at spotte de dygtigste til matematik, så de kan blive udfordret og fastholde interessen for matematik”, fortæller matematiklærer Lene Clausen, der underviser på skolens mellemtrin.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra 6. årgang får disse elever undervisning på højere niveau, i 7. årgang går de til eksamen i folkeskolens 9. klasses afgangseksamen, og på tirsdag skal de så til eksamen i talentmatematik i gymnasie-stoffet, som er lagt til rette i samarbejde med Alssundgymnasiet .

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...