Folkeskolen: Regionen sætter inklusionen under lup

Arkivfoto: Ole Kæhler

Arkivfoto: Ole Kæhler

7. april 2014 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Pressemeddelelse:

Hvordan påvirker inklusionen i folkeskolen den psykiske sundhed hos de unge, når de går i gang med ungdomsuddannelserne? Er der elever, der allerede i folkeskolen får grundlagt en psykisk uligevægtighed på grund af inklusionen, som de trækker videre med over på ungdomsuddannelserne?

Thies Mathiasen , der er formand for Region Syddanmarks Psykiatri- og socialudvalg, har en klar fornemmelse af, at inklusionen i folkeskolen i nogle tilfælde påvirker den psykiske sundhed hos elever, der starter på ungdomsuddannelserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor har han sammen med det øvrige udvalg sat sig for at få lavet en undersøgelse, der kan be- eller afkræfte hans formodning:

– Jeg synes, at vi begynder at se tegn på, at nogle elever ikke er hverken fagligt eller psykisk rustede til at gennemføre en ungdomsuddannelse, fordi de ikke har fået den fornødne basisuddannelse og ballast i folkeskolen. Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi får lavet en grundig undersøgelse af, hvilke konsekvenser inklusionen har for den enkelte, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

I tæt samarbejde med kommunerne

Psykiatri- og socialudvalget ønsker at undersøgelsen laves i tæt samarbejde med kommunerne, der har ansvaret for folkeskolerne og foreslår, at det bliver en længerevarende undersøgelse, der strækker sig over måske fire år.

Region Syddanmark har i perioden 2013-16 afsat midler til systematisk at få igangsat initiativer, der kan øge trivslen på ungdomsuddannelserne i regionen. Det er i den sammenhæng, at Thies Mathiasen ønsker undersøgelsen gennemført.

18. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

SF vil have afklaret reglerne for politisk profilering med udvalgstitler

18. juli 2026 Politik

Årets herrefrokost til Ringriderfesten i Sønderborg har fået SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt til at efterlyse en principiel politisk debat om, hvorvidt byrådspolitikere kan bruge deres udvalgstitel til politisk profilering ved offentlige arrangementer. Til årets herrefrokost blev de mere end 2.300 deltagere mødt af en ekstra forret. Udvalgsformand for Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Daniel Staugaard […]

Læs mere...