Folkeskolerne får penge så de kan løfte faglighed og trivsel

13. marts 2021 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Skoleelevers faglige udvikling og trivsel hænger uløseligt sammen, og dette dobbelte pres risikerer både at få konsekvenser for den enkelte og for samfundet. Det er derfor Christiansborg-partiernes vurdering, at der er behov for en samlet indsats frem mod sommeren 2021, der både understøtter et fagligt løft og styrker trivslen.

Aftalepartierne er enige om at sætte 600 millioner kroner af til formålet i 2021.

Kommunernes Landsforening og Børne- og Undervisningsministeriet drøfter stadig rammen for udmøntning og den endelige fordeling til Sønderborg Kommune kendes endnu ikke.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men Sønderborg Kommune forventer cirka 1,5 millioner kroner til folkeskolen, 500.000 til PPR samt 200.000 kroner til indsatser i klubberne.

Kommunen lægger ud

Aftalepartierne er enige om, at skolerne frem mod sommerferien skal have et særligt fokus på de elever og kursister, der skal til afsluttende prøver og eksamener i 1. halvår 2021 og de elever, der har særlige udfordringer.

Samtidig kan der også være andre elevgrupper, som lokalt vurderes at have et presserende behov for en særlig indsats.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fredag godkendte Børne- og Uddannelsesudvalget, at der sendes 2,2 millioner kroner ud til skolerne – og onsdag skal det endeligt godkendes i Økonomiudvalget. Pengene tages i Børne- og Uddannelsesudvalget kasse og de kommer tilbage igen, når der kommer penge fra Christiansborg.

“Jeg er glad for, der kommer ekstra penge ud til skolerne – og især er jeg glad for, at de enkelte skoler kan bruge dem dér, hvor de gør mest gavn for eleverne”, siger skolechef Erling Andresen til SønderborgNYT.

19. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Tre dage med ringridning og fællesskab i Kværs

19. juli 2026 DET SKER

Kværs Ringriderforening inviterer til årets ringridning med masser af god stemning, rytterkonkurrence, cykelringridning og fællesskab. Det sker fra torsdag den 23. juli til lørdag den 25. juli på Ringriderpladsen i Kværs. Festlighederne starter torsdag klokken 19:00, hvor Kværs Forsamlingshus står for årets lottospil – der kan købes øl, vand, kaffe og grillpølser i pausen. Fredag […]

Læs mere...