Folkeskolernes 8. klasser skal en tur på den røde løber

13. marts 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Filmfestival Sønderborg 2018 har alt det, som Oscar-uddelingen i Hollywood også har: Rød løber, konkurrence, spænding, smukke mennesker i festgarderobe, prisuddeling og smalltalk over boblevand. Hollywood kunne med andre ord ikke gøre det bedre end, når VidensBy Sønderborg på torsdag sætter punktum i årets filmforløb for 8. klasserne.

Skoler, klasser og lærere har allerede før sommerferien i 2017 budt ind på at deltage i kortfilm-projektet, hvor hver 8. klasse eller årgang på en skole producerer en kortfilm på fire til seks minutter.

Artiklen fortsætter under annoncen

Filmene er afleveret i februar, hvorefter et jury på fire har valgt fem gange tre film, som deltager i konkurrencen på torsdag om at blive udnævnt som bedste manuskript, bedst teknik, bedste skuespil, bedste film – og bedste film efter publikums smag.

”Klasserne har denne gang skullet lave kortfilm ud fra temaet: En af de syv dødssynder. Det er der kommet mange vidt forskellige bud på”, siger Oliver Jon Christensen fra House of Creativity i en pressemeddelelse.

21. juli 2026 DET SKER, Kultur, Gråsten

Fredagsbar byder på italienske vine og lækre smagsprøver

21. juli 2026 DET SKER

Der bliver et strejf af Italien i Gråsten på fredag den 24. juli, når der igen er fredagsbar på Café Hyggelee. Det oplyser Kultur i Gråsten. Denne gang er temaet italiensk, og gæsterne kan både smage vine fra nogle af Italiens kendte vinområder og nyde italienske specialiteter. Aftenens vinoplevelse leveres af Erik fra Vingruppen Egernsund, […]

Læs mere...