For få unge til at tage over, når håndværkere går på pension

10. februar 2020 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Unge i 9. og 10. klasse skal senest den 1. marts beslutte, hvilken vej de vil gå, når de er færdige med grundskolen. Kun 22 procent af de unge i Sydjylland valgte sidste år at søge ind på en erhvervsuddannelse. Vejen er den eneste kommune i området, hvor søgningen til erhvervsuddannelserne sidste år var over 30 procent.

Det bekymrer Dansk Byggeri. 

Godt 139000 faglærte på landsplan har nemlig rundet de 60 år – og det betyder, at de har udsigt til at gå på pension inden for de næste 10 år. 

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kommer til at opleve en markant mangel på kvalificerede faglærte, når de ældre årgange går på pension. Derfor er vi nødt til at tiltrække flere til branchen”, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen i en pressemeddelelse. 

Nødvendigt med mere ambitiøse mål 

Artiklen fortsætter under annoncen

Kommunerne er fra i år forpligtet til at sætte mål for søgningen til erhvervsuddannelserne, og Dansk Byggeri Sydjylland opfordrer alle kommuner til at arbejde aktivt for at få flere unge til at søge. 

“Hver kommune er nødt til at sætte et ambitiøst mål og lægge en plan for, hvordan målet rent faktisk nås. Der findes mange gode samarbejdsmuligheder, hvor børn og unge via deres skole kan få lov til at prøve sig selv af og finde ud af, hvad det vil sige at arbejde med byggeri. Men det kræver et engagement fra kommune og skole”, siger Michael Mathiesen. 

Artiklen fortsætter under annoncen

Unge og forældre skal informeres bedre 

Kommunerne bør ifølge formanden generelt tage et større ansvar for i skolerne at introducere børn og unge til håndværksfagene, så gymnasiet ikke automatisk bliver det naturlige valg. 

“Fremtidsmulighederne ved at tage en erhvervsuddannelse inden for byggeri og anlæg er mange og gode. Der er løn under uddannelsen og job at få. Man kan blive selvstændig eller videreuddanne sig, og man får lov til dagligt at bruge sine hænder og udfolde sig kreativt”, siger formanden for Dansk Byggeri Sydjylland. 

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...