SønderborgNYT har fået tilsendt billeder som er taget ned i kommunens container torsdag morgen.
“En container fuld af små hænder med beskeder fra forældre og børn i dagplejen til de respektive politikere. Disse er smidt ud efter demonstranterne forlod Rådhustorvet. I min verden vidner dette om intet mindre end manglende respekt for forældrenes og medarbejdernes argumenter og holdninger i forbindelse med onsdagens demonstration mod lukning af gæste dagplejen. Det bevidner tillige manglende vilje til at sætte sig ind sagen og se hvad der bliver argumenteret for”, skriver afsenderen i en mail til SønderborgNYT.
I et debatindlæg har udvalgsformand Erik Lorenzen tidligere kommenteret de høringssvar, der blev afleveret samme eftermiddag, hvilket viser, der er blevet “lyttet” til argumenter fra borgerne.
Læs Erik Lorenzens indlæg HER