Foredrag med Helle Fly Mattesen: Kræften var en gave

Helle Fly Mattesen fortæller om sit kræftforløb. Pressefoto

Helle Fly Mattesen fortæller om sit kræftforløb. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Helle Fly Mattesen deler sin personlige fortælling om brystkræft, om at stoppe op og finde en ny vej i livet, når hun onsdag den 5. marts klokken 19:00 gæster FOF Sønderjylland i Multikulturhuset i Sønderborg.

“Jeg blev nødt til at tage ansvar for mit behandlingsforløb og være i det nu, der var. Det var ikke en kamp, men en overgivelse. Fra jeg fik diagnosen, var mit fokus på, hvad jeg skulle lære af det. Jeg begyndte at se min kræft som en gave og besluttede mig for at pakke den ud”, forklarer Helle Fly Mattesen i en pressemeddelelse fra FOF Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

I foredraget deler hun sin rejse fra en travl hverdag som selvstændig ejendomsmægler til et liv som coach og helhedshealer.

Hun fortæller om, hvordan hun fandt styrken i sin spiritualitet, hvordan hun aldrig var i tvivl om, at hun ville blive rask, og hvordan hun i dag ser tilbage på sygdommen som noget, der gav hende en ny indsigt i livet.

Hun ved godt, at det kan provokere nogen, når hun siger, at kræften var en gave, men hun håber, at foredraget kan give tilhørerne indsigt i, hvorfor hun ser det sådan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget finder sted onsdag den 5. marts klokken 19:00 til 21:00 i Multikulturhuset i Sønderborg. Billetter kan købes via FOF Sønderjylland.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...