Fra butiksjob til byggekoordinator

11. juni 2020 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Det kan være en udfordring i sig selv at blive studerende efter 16 år på arbejdsmarkedet. Når man oven i købet er alenemor til tre drenge, bliver udfordringen ikke mindre. Men ikke alene gennemførte Vlora Berisha uddannelsen på EASV i Sønderborg som byggekoordinator med holdets højeste gennemsnit. Hun fik job to dage efter, hun havde afleveret sin hovedopgave, skriver EASV.

Valgte uddannelsen af ren interesse

“Jeg har altid været interesseret i byggeri og arkitektur, og da jeg fik en arbejdsskade som butiksansat, var det oplagt at kigge i den retning. Jeg gik simpelthen ind på akademiet i Sønderborg og bad om hjælp til at undersøge mulighederne”, fortæller Vlora Berisha.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun bor selv i Sønderborg og har også sin familie der, så det var helt oplagt at undersøge mulighederne i hjembyen. Det har hun ikke fortrudt.

“Det er gået rigtig godt på uddannelsen. Der var både studerende med håndværksmæssig og gymnasial baggrund på holdet, og vi har været gode til at udnytte hinandens erfaringer. Samtidig er studiemiljøet på EASV supergodt”, siger Vlora Berisha.

Uddannelsen kan bruges i mange forskellige virksomheder

Alligevel oplevede hun, at hun kort tid efter at være begyndt på uddannelsen kom i tvivl, om det nu også var det rigtige for hende. Men der var hjælp at hente.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tog simpelthen en snak med lederen af uddannelsen, og han fik overbevist mig om, at det gik rigtig godt, og at jeg skulle blive ved”, siger Vlora Berisha.

Selvom det var interessen for byggeri, der fik hende til at vælge byggekoordinator-uddannelsen, var hun ikke sikker på, at det nødvendigvis skulle føre til et job i selve byggebranchen. Det gjorde det heller ikke. I stedet har hun nu titel af byggekoordinator og projektrådgiver ved Sønderborg Køkkenindustri A/S, hvor hun også var i praktik og skrev sin hovedopgave på uddannelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og i en virksomhed med kun 13 ansatte, produktion til private og boligforeninger og eksport til bl.a. USA og Japan er der brug for alsidige medarbejdere. Den alsidighed har Vlora Berisha Shala fået under uddannelsen.

“Jeg tegner og designer projekter og arbejder også med tidsplanlægning, kommunikation, projektstyring og arbejdsmiljø. Uddannelsen har forberedt mig godt til det meste af det, fordi man netop arbejder med mange forskellige emner undervejs”, siger hun.

Øverst: Vlora Berisha har læst byggekoordinator og arbejder nu som byggekoordinator og projektrådgiver hos Sønderborg Køkkenindustri A/S. Foto: Elsebeth Spangsberg

Artiklen fortsætter under annoncen

 

7. december 2024 Frivillige, Sønderborg

Norlys spreder juleglæde i Sønderborg med støtte til lokale projekter

7. december 2024 Frivillige

Julen er gavernes tid, og Norlys Vækstpulje har delt juleglæde i Sønderborg Kommune, hvor flere lokale projekter har fået støtte, og her kan du læse om de initiativer, der har fået en hjælpende økonomisk håndsrækning Gråsten Forum har fået tildelt 100.000 kroner til etableringen af en skaterbane, der skal give byens unge et nyt samlingspunkt. […]

Læs mere...