Fra fritidsjob til fast forretning ved siden af gymnasiet

Jeppe Karstensen Nielsen deler sin rejse mod iværksætteri. Privatfoto

Jeppe Karstensen Nielsen deler sin rejse mod iværksætteri. Privatfoto

23. september 2025 Erhverv Skrevet af: Sissel Vinther

Med en græsslåmaskine og en stak flyers lagde Jeppe Karstensen Nielsen grundstenen til det, der i dag er hans egen virksomhed, ‘Jeppes Haveservice’. Det hele startede som et fritidsjob, men er siden vokset til en forretning, som kører side om side med gymnasiet.

At være iværksætter kan tage mange former og for Jeppe Karstensen Nielsen begyndte det på efterskolen, hvor han en dag stod med et tomt kontoudtog og måtte ringe hjem til sine forældre for at låne penge. Han syntes det var pinligt, men det blev også startskuddet til Jeppes Haveservice.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg besluttede, at det skulle jeg aldrig igen. Jeg havde altid hjulpet min far og bedsteforældre i haven, så jeg tænkte, det kunne jeg prøve. Hurtigt viste det sig, at mange havde brug for hjælp”, fortæller han.

Siden den dag er meget sket. Jeppes Haveservice er vokset fra nabosnak og flyers til en fast kundekreds i hele Sønderborg Kommune. Uden hjemmeside eller Facebook har Jeppe Karstensen Nielsen bygget sin virksomhed op gennem mund til mund og ved at tage imod hver opgave med engagement og gåpåmod.

Artiklen fortsætter under annoncen

For Jeppe Karstensen Nielsen er hverdagen en blanding af bøger og buskrydder. På linjen Innovation og Iværksætteri på Det Blå Gymnasium får han sparring til at balancere skole og virksomhed. Selvom haveservicen kører godt, har han sammen med en klassekammerat startet endnu en forretning, hvor de hjælper virksomheder med sociale medier, video og mødebooking. For Jeppe Karstensen Nielsen er det dog kun begyndelsen.

“Jeg skal ikke være havemand resten af livet. Jeg ser mig selv som serieiværksætter. Det er idéerne og opbygningen, der driver mig – at kunne sige: Det her har jeg skabt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeppes Haveservice hjælper kunder med græsslåning, hækklipning, beskæring og bortkørsel af haveaffald. På i-DAG StartUp Festival fortæller Jeppe Karstensen Nielsen om vejen fra første kunde til en kalender, der i dag fyldes med opgaver.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...