Fra gazelle til global spiller – Destilleriet Als søger vækstpartner

Destilleriet Als søger stærk partner til næste vækstkapitel

Destilleriet Als søger stærk partner til næste vækstkapitel

10. marts 2025 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Destilleriet Als står over for en markant vækstrejse og er nu på jagt efter den rette sparringspartner til at matche ambitionerne for fremtiden.

“Vi søger en stærk sparringspartner til at finde den helt rigtige profil, der matcher vores ambitioner for vores vækstrejse”, siger Krestian Muusmann, direktør for Destilleriet Als.

Destilleriet har oplevet en bemærkelsesværdig vækst i de seneste år. Eksporten er i kraftig fremgang, og virksomheden er nu blandt Danmarks top fem målt på bruttoresultat. I 2023 blev Destilleriet Als udnævnt til gazellevirksomhed, og satsningen på det spanske marked har for dem været en stor succes.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Alene i tredje og fjerde kvartal af 2024 omsatte vi for 1 million kroner i Spanien. Nu udvider vi yderligere til Tyskland og Holland, samtidig med at vi etablerer strategiske partnerskaber i Danmark for at styrke vores position på hjemmemarkedet”, forklarer Krestian Muusmann til SønderborgNYT.

Virksomheden har også påbegyndt en spændende rejse ved at tage skridtet mod at få integreret kunstig intelligens i deres virksomhed for at optimere kunderejsen. Derudover rettes der et øget fokus mod oplevelsesøkonomi, hvor destilleriet ser stort potentiale i at være en del af den voksende turisme i lokalområdet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi oplever en stigende interesse for autentiske oplevelser, og vi ser en fantastisk mulighed for at bidrage til områdets udvikling, vi vil gerne understøtte udviklingen på Nordals og i regionen generelt”, siger Krestian Muusmann.

For at kunne realisere virksomhedens fulde potentiale har ejerkredsen besluttet at frigøre kapitalandele og åbne op for en ny virksomhedspartner. Destilleriet søger derfor en rådgiver, konsulent eller et bureau med ekspertise inden for venture capital, angel investor-netværk eller crowdfunding.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har brug for en partner, der kan hjælpe os med at navigere i fundinglandskabet og finde den rette løsning. Hvis du kender nogen – eller selv har indsigt i netop dette – så kontakt mig endelig. Alt kan være relevant”, siger  Krestian Muusmann, til SønderborgNYT.

Så kender du en, som kender en, som kender en, så ræk ud til Krestian Muusmann. Du finder hans kontaktinfo på LinkedIn.

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...