Fra torsdag kan du blive Corona-vaccineret på apoteket

14. december 2021 Samfund

Nu kan børn og voksne snart blive ‘drop-in-vaccineret’ mod Corona på deres lokale apotek. Region Syddanmark har indgået en aftale med 58 apoteker i regionen. De første apoteker byder både børn og voksne velkomne til vaccinationer torsdag 16. december. De resterende åbner op over den kommende uge.

Aftalen med apotekerne er en del af den store vaccinationsindsats, som regionen har øget markant over de seneste uger.

For at blive vaccineret på apoteket, så skal du have fået en indkaldelse til vaccination. Derefter kan du gå på apoteket og få dit stik – også hvis u i forvejen har fået en tid til vaccination.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Man skal nok ikke lige vælge den allerførste dag, hvor der typisk vil være kø”, siger direktør Bjarne Kalø til SønderborgNYT. Han kommer fra Apovac, der står for vaccinationerne.

Således lægges muligheden for at blive vaccineret på apoteket oveni regionens andre vaccinationsmuligheder. De består af otte faste vaccinationscentre, mindre lokale vaccinations-pop-up-steder, mobile enheder, flere end 250 praktiserende læger og Carelinks fire vaccinationssteder

I Sønderborg vaccineres der på Sønderborg Løve Apotek, Center Øst, Nordborg Apotek, Apoteket Borgen og Gråsten Apotek

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
13. august 2022 Politik, Sønderborg

Et skridt tættere på at flere af kommunens biler kører på el

13. august 2022 Politik

Natur-, Klima- og Miljøudvalget godkendte i marts Handleplan for grøn omstilling af persontransport. Et af tiltagene handler om at kommunen skifter benzin- og dieselbiler ud med elbiler. På onsdag skal Økonomiudvalget gerne nikke til udrulningsplanen. I forhold til at få sat ladestationer op, så forelægges sagen til Teknik-, By og Boligudvalgets beslutning, idet der er […]

Læs mere...