Fredag begynder efterårsferiens udrejsetrafik

Motorvej. Arkivfoto: Ole Kæhler

Motorvej. Arkivfoto: Ole Kæhler

9. oktober 2024 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag begynder skolernes efterårsferie, og den første udrejsetrafik vil her blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik. Det gælder også på Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og den dansk-tyske grænse. Ved grænsen skal man desuden være opmærksom på øget grænsekontrol på vejene mod Tyskland. Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt undlader at køre i tidsrummet mellem kl. 14 og 18.

Lørdag er efterårsferiens største rejsedag, og der er derfor stor risiko for tæt trafik og kødannelse i tidsrummet mellem kl. 11 og 14. Det gælder igen Sønderjyske Motorvej mellem Kolding og den dansk-tyske grænse. For at undgå kødannelser og forsinkelser anbefaler vi, at man så vidt muligt undlader at køre i tidsrummet mellem kl. 11 og 14.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lørdag den 19. oktober sætter mange kursen hjemad igen, og der vil derfor være et øget pres på vejene i tidsrummet mellem kl. 11 og 14. Det gælder især E45 Sønderjyske Motorvej mellem den dansk-tyske grænse og Kolding. Vi anbefaler, at man så vidt muligt undlader at køre i tidsrummet mellem kl. 11 og 14, skriver Vejdirektoratet.

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...