Friskolerne: Vælg skole med samme grundighed som når du køber sofa

27. oktober 2015 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Syv frie grundskoler i Sønderborg kommune går sammen om at invitere nysgerrige inden for på den årlige Åben Skole-dag. Skolerne vil engagere forældre til at være lige så grundige, når de vælger barnets skole, som når de køber sofa.skole

Hvor mange møbelforretninger besøgte du sidst, du skulle købe ny sofa? Hvor mange skoler har du planlagt at besøge, før du melder dit barn ind i 0. klasse? Kom og prøv os – ligesom du vil gøre, når du køber en ny sofa! For ikke to skoler er ens, og det er børn, lærere og forældre heller ikke, skriver friskoleforeningen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Men når det gælder skole, vælger mange forældre stadig den, der ligger tættest på bopælen. De fri grundskoler og Landsforeningen Skole og Forældre opfordrer til, at forældre undersøger alle skoler i lokalområdet, før de lader deres barn indskrive.

Derfor holder grundskoler over hele landet for tredje gang Åben Skole. Det foregår torsdag 5. november fra kl. 15 til 19.

Traditionen kendes også blandt efterskolerne, hvor tusindvis af nysgerrige unge og deres forældre kigger forbi en eller flere skoler i løbet af Efterskolernes Dag. De kommer for at få et indtryk, før de afgør, om en bestemt skole er det rette valg.

Artiklen fortsætter under annoncen

På Åben Skole-dagen kan man bl.a. besøge Eckersberg Børneunivers, Friskolen Østerlund, Kværs Idrætsfriskole, Midtals Friskole, Sønderborg International School, Tandslet Friskole og Æblegård Friskole.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...