Frode Sørensen holder foredrag i Gråsten – og det er om I.P. Nielsen

Fra I. P. Nielsen-udstilling. Foto: Ole Kæhler

Fra I. P. Nielsen-udstilling. Foto: Ole Kæhler

21. august 2023 Gråsten Skrevet af: Ole Kæhler

Hos Ældre Sagen, Gråsten kan man høre et spændende foredrag hvor formand for Sprogforeningen Frode Sørensen fortæller om folketingsmedlem og foregangsmanden I. P. Nielsen, der hjalp nødlidende og forældreløse børn efter 1. Verdenskrig.

I.P. Nielsen lavede et stort hjælpearbejde sammen med daværende Kronprinsesse Ingrid, som også havde et stort hjerte for sønderjyderne. Han var ikke sønderjyde, men han gjorde en stor og betydningsfyldt indsats i genforeningsarbejdet, skriver Ældre Sagen i Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var I. P. Nielsen, som tog initiativet til oprettelse af Kronprinsesse Ingrids Feriehjem for Sønderjyske Børn og oprettelsen af Sønderjysk Hjælpefond.

Gennem Den Sønderjyske Hjælpefond, som Dronning Ingrid blev projektor for, sikrede I.P. Nielsen, at mange tusinde tyske børn kom på ferie hos en plejefamilie i Sønderjylland efter 1. Verdenskrig. I. P. Nielsen sagde, at man kan strides om, hvem der har ansvaret for krig, men at det aldrig er børnenes skyld. Fondens indsats gjorde også, at han fik tilnavnet Der Kindervater. Selv kaldte han sig folketingspolitiker fra Hytten i Dynt

Artiklen fortsætter under annoncen

Foredraget om I. P. Nielsen kan høres på onsdag i BHJ salen kl. 14.30 – 16.30.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...