FV19: Bo Kleis Christensen, Nye Borgerlige, om vindmøllernes placering

15. maj 2019 FV19 Skrevet af: Michael Kjær

Indtil nu har valgkampen stået i klimaets tegn og Sønderborg Kommune har allerede sat ambitiøse mål med ProjectZero visionen og et CO2-neutralt Sønderborg-område i 2029 og frem mod 2025 arbejdes der på at gennemføre 50 konkrete handlinger i Roadmap2025, som blandt andet indeholder byggeri af biogasanlæg og vindmølleparken Lillebælt Syd.

Men hvad mener de lokale folketingskandidater om vindmøller?

Skal de stå på land eller på vand?

SønderborgNYT har spurgt Bo Kleis Christensen, lokal Folketingskandidat for Nye Borgerlige:

Artiklen fortsætter under annoncen

Nye Borgerlige går ind for vindkraft på rent kommercielle vilkår.

Vi ønsker således ikke at der stilles vindmøller op noget steds med statsstøtte, som det har været tilfældet indtil nu. Vindkraft skal kunne bære sin egen investering og være konkurrencedygtig med både andre energiformer og andre landes produktioner.

Når vi har så meget vand omkring Danmark, giver det mest mening at satse på hav-vindmøller, som ikke generer nogen. En vindmølle er generelt ikke noget kønt syn i landskabet, og bidrager som regel ikke positivt til huspriserne i de områder de stilles i.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi, fra Nye Borgerlige, ønsker en anden retning for klimadebatten og for udvikling af fremtidens energikilder. I 2018 stod alternative energiformer for omkring 40 procent af det samlede energiforbrug i Danmark. Når man kigger på at vind og solenergi har været fremme i fire årtier, så er det påfaldende at denne andel ikke er større.

Vi ønsker i stedet at bruge ressourcer på at forske i varige energikilder, så vi ikke er afhængige af eksempelvis kulkraftværker til at levere den konstante energi, som er rygraden i energiforsyningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hver gang der er vindstille og overskyet, er det kraftværker baseret på fossilt brændstof, som skal levere den danske energiforsyning.

Det ønsker Nye Borgerlige at komme væk fra, og derfor skal vi investere i forskning på andre områder af energiforsyning end i dag, så vi kan komme helt væk fra fossile brændstoffer, og som bonus kan vi være med til at vise vejen for resten af verden.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...