FV22: Benny Engelbrecht ønsker forsvarsarbejdspladser til Sønderborg

Forsvarsarbjedspladser skal til Sønderborg
Forsvarsarbjedspladser skal til Sønderborg
6. oktober 2022 FV22 Skrevet af: Redaktion

Som andre lokale folketingskandidater brugte Benny Engelbrecht onsdag eftermiddag i Sønderborg hvor han, bevæbnet med kage og kaffe, hilste på Sønderborgenserne i anledning af folketingsvalget som skal holdes den 1. november.

Blandt Benny Engelbrechts vigtigste mærkesager er, at vi alle skal kunne føle os trygge, såvel helt lokalt men også gennem en styrkelse af det danske forsvar, som et flertal af folketingets partier vedtog inden valgudskrivelsen og Benny Engelbrecht ser gerne, at de store forsvarsinvesteringer smitter af på Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg synes det er naturligt, at når der skal investeres 18 milliarder kroner om året i det danske forsvar, skal nogle af de arbejdspladser der kommer ud af det, placeres her i Sønderborg”, siger Socialdemokratiets folketingskandidat Benny Engelbrecht i et tv-interview med SønderborgNYT TV.

Inden Benny Engelbrecht for alvor kan begynde den lokale valgkamp i Sønderborg, skal han retur til Christiansborg, hvor den står på åbningsdebat hele torsdagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg synes, valgkamp er noget af det allerbedste og særligt muligheden for at snakke om nogle af de ting, som vi måske ikke altid får muligheden for at tale om, ser jeg meget frem til. Alle temaer er jo åbne og så kan det jo være, jeg lige skal læse lidt op på noget med socialpolitik eller hvad det nu måtte være, at der er nogle spørgsmål på og det gør jo bare, at så skal jeg være lidt skarpere”, siger Benny Engelbrecht til SønderborgNYT TV der, som alle andre folketingskandidater, håber på at få mange stemmer.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg håber at få så mange stemmer, at det vil være naturligt at kigge i min retning, når der skal dannes regering næste gang og forhåbentlig at kunne få en central plads i forbindelse med det bredde regeringssamarbejder, der skal skabes”, siger Benny Engelbrecht.

Benny Engelbrecht fik 12.267 personlige stemmer ved folketingsvalget den 5. juni 2019 og var den kandidat i  Socialdemokratiets Sydjyllands Storkreds, der fik flest personlige stemmer.

Du kan se hele tv-interviewet med Benny Engelbrecht på SønderborgNYT TV her.

25. april 2024 Kultur, Sønderborg

Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

25. april 2024 Kultur

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø. Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og […]

Læs mere...