FV22: Det skal være slut med at fyre for gråspurvene i Sønderborg

Jesper Højmark Esbensen, Konservative. Pressefoto

Jesper Højmark Esbensen, Konservative. Pressefoto

8. oktober 2022 Folketingsvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Folketingskandidat Jesper Højmark Esbensen, Konservative, skriver:

For tiden er det virkeligt vigtigt at holde øje med varmen. For det er hundedyrt at fyre for gråspurvene. Når vi skal reducere CO2-udledningen er det allervigtigste at spare på energien. Energi der ikke bliver brugt, skal ikke fremstilles. Det giver en mindre CO2-udledning og færre vindmøller at se på.

Derfor foreslår det Konservative Folkeparti, at du skal belønnes, hvis du isolerer dit hus. For det første løft i energimærkningen af dit hus får du 20.000 kroner og for de efterfølgende 10.000 kroner yderligt. Så løfter du dit hus tre mærker fra f.eks. F til C får du 40.000 kroner for det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en rigtig investering at gennemføre. For hvert eneste år efter at den er gennemført, vil man spare på energiregningen og CO2-udledningen. I Sønderborg er det 65 procent af parcel-, række – og stuehuse, der har et energimærke på D eller derunder. Det er værre end landsgennemsnittet, der ligger på 59 procent og det i en kommune, der igennem en lang række år har arbejdet på at blive klimaneutral.

Det vil også være en af de sikreste måder at få energipriserne ned på. Krigen i Ukraine og de sprængte gasrør bliver ikke repareret lige med det samme, så gasprisen og dermed energipriserne vil være høje i lang tid fremover.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ordningen vil hjælpe den enkelt familie i gang med at træffe de rigtige beslutninger.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...