FV22: Førstegangsvælgere blev klædt på til at sætte deres kryds

Politiker-panelet. Privat foto
Politiker-panelet. Privat foto
20. oktober 2022 Folketingsvalg Skrevet af: Redaktion

Onsdag aften var der debatmøde for førstegangsvælgere med ungdomspartierne på Mejeriet i Sønderborg. Debatmødet var arrangeret af gymnasieeleven Frida Petersen der havde søgt – og fået – økonomisk støtte til arrangementet ved Sønderborg Ungeråd.

“Jeg lavede arrangementet, fordi jeg mener at det er vigtigt at give unge let adgang til information om partierne”, sigler Frida Petersen, i en pressemeddelelse.

Panelet, som bestod af Rasmus Duus fra Venstre, Hannah Larsen, Socialdemokratiet, Hans Emil Bøhrnsen, Konservative, Kris Hansen, Enhedslisten og Carl Andersen fra Liberal Alliance, og debatterede emner som: Klima, økonomi, sundhed og udlændinge.

Artiklen fortsætter under annoncen

Især debatten om højere eller lavere skatter viste forskelle mellem partierne. Hvor Venstre, Konservative og Liberal Alliance alle ønskede skattelettelser i top og bund så borgerne kan beholde flere af deres penge, så var Socialdemokratiet og Enhedslisten mere fokuserede på at sikre skatteindtægter til mere velfærd i den offentlige sektor.

Carl Andersen fra Liberal Alliance var den eneste i panelet som selv er opstillet til Folketingsvalget, som ellers bestod af repræsentanter fra ungdomspartierne. Han er 27 år.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg føler en borgerpligt til at oplyse førstegangsvælgerne om forskellene mellem rød og blå blok. Her havde vi en god og livlig debat om bl.a. topskatten, kernekraft, psykiatri og grænsekontrol. Alt sammen vigtige emner i valgkampen”, sagde Carl Andersen

Cirka 35 førstegangsvælgere var mødt op til en hyggelig aften med debat og aftensmad med de politisk aktive. Dette glæder Frida Petersen, der siger:

“Jeg synes personligt, at det gik rigtig godt. Panelet var ekstremt velformulerede, ordentlige og engagerede. Jeg er meget positivt overrasket over det store fremmøde.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Ifølge Danmarks Statistik er 5-5,4 procent af vælgerne i Sønderborg Kommune ved dette valg unge førstegangsvælgere.

14. februar 2025 Samfund, Sønderborg

Oplev 103 gratis naturoplevelser i Sønderborg

14. februar 2025 Samfund

Naturkalenderen for Sønderborg Kommune er nu udkommet, og i år byder den på hele 103 ture og arrangementer i samarbejde med Naturvejlederne Sønderborg og de grønne foreninger. Alle arrangementerne er gratis og giver mulighed for at opleve den lokale natur på tæt hold. “Naturkalenderen for 2025 indeholder 43 spændende ture, som sætter fokus på den […]

Læs mere...