FV22: Liberal Alliance vandt begge afstemninger på Det Blå Gymnasium

Valgdebat. Foto: BC Syd
Valgdebat. Foto: BC Syd
27. oktober 2022 FV22 Skrevet af: Redaktion

Mange forskellige emner var på dagsordenen, da Det Blå Gymnasium og EUX Business bød på valgdebat med lokale politikere i går, onsdag. Både før og efter debatten satte eleverne deres kryds.

I alt 10 af de 14 opstillingsberettigede partier deltog i valgarrangementet: Folketingsmedlem Benny Engelbrecht fra Socialdemokratiet, Tilde Holch Duedahl fra Venstre, Lasse Ovesen fra Radikale, Rasmus Elkjær Larsen fra Konservative, Mikkel Pedersen fra Liberal Alliance, Poul Harald Holm fra Kristendemokraterne, Mette Kierkgaard fra Moderaterne, EU-politiker Peter Kofod fra Dansk Folkeparti, Marianne Ishøj Moses fra Enhedslisten og Nilas Bay-Foged fra Alternativet, skriver Det Nlå Gymnasium.

Artiklen fortsætter under annoncen

Halvdelen af stemmerne gik til LA

Inden valgdebatten gik i gang, skulle eleverne til stemmeboksen og stemme til det første af dagens to prøvevalg. Valgresultatet viste en kæmpe sejr til Liberal Alliance med hele 50 procent af stemmerne.

Herefter præsenterede kandidaterne sig selv og deres politik, hvorefter eleverne kom på banen og stillede meget relevante spørgsmål til politikerne inden for mange emner, bl.a. Socialdemokratiets mening om den danske velfærdsmodel, Liberal Alliances syn på SU og SU-lån, hvem Moderaterne peger på som statsminister, minkavl, alkohol på gymnasiet, tvangsfordeling af gymnasieelever og endelig Alex Vanopslaghs kampagne på TIK TOK.

Artiklen fortsætter under annoncen

Et sidste meget vigtigt emne, som optog mange elever, var den økonomiske situation og den høje inflation, hvor alle kandidater fik tid til at svare.

LA øgede stemmetallet

Som afslutning på valgdebatten foretog eleverne en sidste afstemning og med et endnu bedre resultat til Liberal Alliance, der fik godt 62 procent af stemmerne.

Spørgelysten blandt eleverne var stor, ligesom interessen for at stemme anden gang steg markant.

 

23. april 2024 Kultur, Sydals

Kegnæs er klar til den femte musikfestival

23. april 2024 Kultur

Lørdag den 11. maj fra klokken 11:30 til 19 holdes for femte gang musikfestival på Kegnæs med livemusik, hoppebog, slush ice, kage buffet og meget mere. Formen er en stor havefest med god musik, hvor alle der har lyst til sommerstemning, sjov og musikalske oplevelser er velkomne. Sidste gang deltog 500 gæster, og der forventes […]

Læs mere...