FV22: Marianne Karlberg fra Frie Grønne har fokus på klima og kulturlivet

6. oktober 2022 Folketingsvalg Skrevet af: Ole Kæhler

Marianne Karlberg er også med på vælgerlisterne i Sønderborg og hun stiller op for Frie Grønne. Hun fortæller, at hun kender Sønderborgområdet ret godt, fordi hun gennem sit job er kommet her jævnligt gennem 10-12 år. Marianne Karlberg er tidligere operasangerinde og i dag har hun et agentur for netop operasangere.

“Jeg vil arbejde for et bedre klima, hvor det handler om, at vi borgere skal lære at værdsætte det, som vi har og skrue ned for vores forbrug. Vi skal beholde vores mobiltelefon længere og det samme glæder computeren og vores tøj. Alt det, som vi faktisk godt ved”, siger Marianne Karlberg til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der bliver talt meget om Power to X, men det er ikke nok at tale om tingene. Der skal handling bag – og det er jo sådan, at når politikerne tager en beslutning, så kan tingene lade sig gøre”, siger hun og advarer om, at vækst ikke altid er løsningen på udfordringer.

“Vi bliver nødt til at forholde os til vækst-tanken og den måde, som vi lever på. Kloden er ikke blevet bedre af vores store forbrug og det bliver den heller ikke”, siger Marianne Karlberg, som mener, at politikerne skal komme med alternativer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun fortæller, at forbrug ikke er det, som gør mennesker mere glade.

“Når vi spørger os selv, hvad der betyder mest, så er svaret, at det gør vores relationer til andre mennesker og det, som vi oplever sammen. Eksempelvis behøver vi ikke rejse langt væk for at en ferie bliver god”, siger kandidaten.

“Vi skal øve os i at finde indhold i livet uden det næste forbrugs-kick og huske på, at vi er et af de lande, som forbruger allermest”.

Kulturliv i hele landet

Artiklen fortsætter under annoncen

Kultur er med til at give os gode liv og derfor vil Frie Grønne have kulturliv i hele landet.

“Jeg må sige, at med de budgetter, som Sønderjyllands Symfoniorkester har, så er det en fantastisk præsentation, at de kan spille koncerter og jeg ser meget gerne, at kulturbevillingerne fra staten når ud i alle hjørner af landet, så der er mulighed for gode liv i hele Danmark”, siger Marianne Karlberg.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...