FV22: Vanopslagh-effekten slog igennem på AGS – LA fik knap en fjerdedel af stemmerne

Det samlede resultat ses i grafen herover. Foto: AGS
Det samlede resultat ses i grafen herover. Foto: AGS
25. oktober 2022 FV22 Skrevet af: Ole Kæhler

Hvad vil I gøre for de socialt udsatte? Hvordan skal vi bekæmpe den stigende mistrivsel blandt unge? Går I ind for at hæve, sænke eller fjerne SU’en? Hvad vil I konkret gøre for klimaet?

Repræsentanter fra de politiske partier var mødt op på AGS på Grundtvigs Allé for at besvare elevernes mange spørgsmål, og her kom det hurtigt til at handle om, hvad de ville gøre ved SU’en. Der var bred enighed i panelet om, at det ikke skulle udvikle sig til en popularitetskonkurrence og tomme valgløfter, men derfra var meningerne også delte, skriver AGS i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alternativets Torben Nicolaisen fokuserede for eksempel på partiets forslag om en fire-dages arbejdsuge, mens Peter Kofod fra Dansk Folkeparti mente, at netop sådanne forslag var fata morganaer, som ville sætte samfundet i stå.

Emnerne var ellers de samme som i den offentlige debat, dog med en smule mere fokus på det, der optager de unge, som for eksempel klima og uddannelsespolitik.

Det er eleverne fra en 2. g-klasse, der selv har arrangeret og var vært for arrangementet, og hvis nogen stadig mener, at unge ikke længere interesserer sig for politik, var de ikke til vælgermødet på AGS, hvor spørgelysten både var stor og engageret.

Artiklen fortsætter under annoncen

”På AGS vil vi gerne give alle vores elever både lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat. Det er jo en af gymnasiets kerneopgaver at engagere de studerende i både samfundsudviklingen og de demokratiske spilleregler,” siger René Buus Bundgaard, der er samfundsfagslærer på AGS.

”Når eleverne selv får mulighed for at se politikerne i øjnene og tale med dem, tror jeg, det kan være med til at gøre valget mere vedkommende og relevant for dem”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jonas Hermann, der går i 3. g, er enig:

”Jeg synes, det er rigtig fint, at man møder kandidaterne, så politik bliver mere konkret og virkelighedsnært”.

Dog var der ikke nogen af de fremmødte politikere, der fik ham overbevist.

”Nej, jeg ved stadig ikke, hvor jeg sætter mit kryds den 1. november”.

Det var der til gengæld mange af hans kammerater, der vidste. I hvert fald stemte de efterfølgende til det skolevalg, samfundsfagslærerne havde stillet op til. Og resultatet var blev for første gang i lang tid til et samlet blåt flertal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Måske ikke så overraskende slog Vanopslagh-effekten kraftigt igennem og gjorde Liberal Alliance til den store vinder med næsten en fjerdedel af stemmerne, 23,7  procent, men også SF og Venstre klarede sig godt med henholdvis 16,7 og 20 procent.

Du kan SE BILLEDER HER.

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...