Der er anmeldt hærværk mod kornsiloerne på havnen i Augustenborg, hvor der ifølge politiet er sket skader flere gange i løbet af april. Anmeldelsen dækker perioden fra den 1. april til den 20. april, og i den periode skal der være begået hærværk tre gange.
“Blandt andet er der knust ruder, sparket en dør ind og ødelagt en hængelås”, oplyser politikommissær Thomas Jæger fra Syd- og Sønderjyllands Politi.















