Godt 150 hørte om det med at have politik i blodet

6. april 2017 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften havde godt 150 personer fundet vej til Alsion, hvor der var Forfest til Kommunalvalget 2017. Og ordet fest skulle ikke tages helt for pålydende, selvom gode fester faktisk er med til at lokke unge med i ungdomspartierne.

“Jeg ser, at her er en del unge og mange, der føler sig unge”, siger borgmester Erik Lauritzen i sin velkomst. Der var rigtigt mange deltagere på den høje side af 30 år.

Han fortæller, at der netop torsdag aften er plads til alle, der gerne vil være med.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men det er der ikke i byrådet, hvor der er 31 stole, som rigtigt mange gerne vil have en af”, siger Erik Lauritzen. Arrangementet er ikke et vælgermøde, men et arrangement, der gerne skal få flere til at interessere sig for politik og meget gerne i en partiforening.

De unge i byrådet

Jesper Smaling fra Socialdemokratiet er snart igennem sin første periode i byrådet.

“Hjemme hos mine forældre blev der altid snakket politik omkring køkkenbordet og på et tidspunkt i gymnasiet skrev jeg en stil om politik i Gråsten og Sønderborg. Efter den stil, blev jeg grebet”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tænkte på Sønderborg i Aarhus

Efter gymnasiet smuttede Stephan Kleinschmidt fra Sønderborg til Aarhus for at studere. Deroppe opdagede han, at mange unge stak væk fra Sønderborg og de kom ikke tilbage.

“Jeg gik og tænkte, vi måtte gøre Sønderborg mere interessant at bo i, så flere unge enten blev i Sønderborg eller vendte hjem, når studierne var klaret”, siger Stephan Kleinschmidt, der er tæt på at have 12 års anciennitet som byrådsmedlem for Slesvigsk Parti.

Noget sku’ der ske

Artiklen fortsætter under annoncen

Jesper Kock, der blev valgt ind i byrådet samtidig med Stephan Kleinschmidt, har været med i politik siden gymnasietiden.

“Dengang var det på den yderste venstrefløj, hvor vi ville lave alting om. Det sku i alt fald ske noget”, siger socialdemokraten Jesper Kock. Han nævner, der også blev holdt god fester.

Helt grøn på valglisten

Camilla Brejnbjerg Beier stiller op for første gang til kommunalvalget. Det går hun på Fælleslisten.

“Jeg har siddet i forældrebestyrelse for Lysabild Børneunivers og vil gerne have indflydelse på endnu flere ting”, siger hun. Inspirationen kom fra bestyrelsesarbejdet i Lysabild.

Artiklen fortsætter under annoncen

I kulissen i Venstre

Når man lige ser bort fra vikarjobbet for Venstres byrådsgruppe, så er Daniel Staugaard en af de politikere, der lige nu arbejder i kulissen eller på sidelinien. Han er kredsformand for Venstre og også med i Venstres hovedbestyrelse.

“Jeg har altid interesseret mig for politik og vil – ligesom andre politikere – gerne være med til at gøre samfundet endnu bedre”, siger han. Det er i partiapparatet de politiske ideer snakkes på plads og det er dér, man klæder de folkevalgte på til opgaverne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad har i udrettet

Når byrådspolitikere stiller op til kommunalvalget, så er det for at komme ind byrådet og være med til at bestemme. Mange af dem har personlige mærkesager, som de gerne vil have de andre til at stemme for.

“Og hvad har i tre fra byrådet så gennemført i jeres byrådsarbejde”, spørger ordstyrer Michael Kristiansen.

“Jeg husker jeg gik vildt imod at vi skulle give 200.000 kroner til Musikskolen, så der kunne renoveres. Jeg ville hellere have, at den flyttede derud, hvor den er i dag. Det lykkedes glimrende og Stephan Kleinschmidt, som var udvalgsformand klippede snoren og kom i avisen”, siger Jesper Kock.

Lokal Kulturminister

Stephan Kleinschmidt fik sat kultur på programmet i Sønderborg.

“Tidligere var der ikke meget kultur i Sønderborg og omegn, men det blev ændret. Tidligere præsenterede byrådsmedlemmer sig også med navn og den by, som de kom fra, men nu er vi allesammen fra Sønderborg Kommune”, siger Stephan Kleinschmidt og fortsætter:

“Dengang Jan Prokopek var borgmester foreslog jeg, at Sønderborg skulle gå efter at blive Europæisk Kulturhovedstad 2017 og det gjorde vi. Men Aarhus vandt. Alligevel synes jeg, vi nu har kultur, der virkeligt vil noget. Blandt andet Aprilfestival, hvor der kommer teaterforestillinger fra hele landet og med dem rigtigt mange teaterinteresserede”, siger Stephan Kleinschmidt.

Gratis buskort

En af de vigtige ting for unge mennesker er gratis buskort til unge på ungdomsuddannelserne. Og det er Jesper Smaling, der kom på ideen.

“I DSU sagde vi i valgkampen, at vi ville arbejde for gratis buskort til de unge”, siger Jesper Smaling. Hans held var at SF fulgte efter med samme idé og Venstre var lige så hurtige til at melde klokkeklart og højt ud, at de lovede gratis buskort til de unge.

I valgkampen var DSU, SF og Venstre i strid om, hvem der egentlig havde ideen, men i dag siger Peter Hansen, at det var Jesper Smalings.

Michael Kristiansen fra TV News styrede politikerne og spørgerne.

Folketingpolitiker og de helt unge

Benny Engelbrecht er sendt til Christiansborg, hvor han er finansordfører for Socialdemokratiet.

Michael Kristiansen spørger, om det ikke er svært at gøre noget for Sønderborg, når man sidder på Christiansborg.

“Det svære er, at om man skal melde ud, hvad man egentlig gør. Da kasernen var i spil lavde Ellen Trane Nørby og jeg rigtigt meget for at den skulle blive, men det lykkedes ikke. Det kostede stemmer for os begge, fordi folk hernede ikke trode vi prøvede at gøre noget”, siger Benny Engelbrecht.

“Og politiskolen. Ja, der meldte jeg højt og klart ud, hvor jeg mente, den skulle ligge. Så blev jeg ellers kaldt til samtale med mine partifæller i Folketinget”, siger han.

De helt unge

Afslutningen på festen stod en håndfuld unge mennesker for – og de kunne fortælle, at det er ønsket om at gøre en forskel der driver dem.

“Men debatterne på Facebook er skræmmende og kan sagtens gøre, jeg ikke stiller op”, siger en af de unge. Andre mener, at holder man selv en god tone, så vil andre også gøre det.

Og heldigvis er det sådan, at man sagtens kan være med til at forandre, selvom man ikke har en taburet i byrådet eller folketingssalen og man ikke er med i et parti. Det handler bare om at tage aktivt del i lokalsamfundet. Og det kan man gøre i forskellige foreninger og bevægelser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...