Gråsten Fjerkræ får ny bestyrelsesformand

27. august 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den sønderjyske familieejede fjerkræproducent Gråsten Fjerkræ A/S i Kværs fortsætter det generationsskifte, som blev sat i gang i 2015.

Administrerende direktør Susanne Tranbjerg Jensen er udpeget til bestyrelsesformand – en position som ægtefællen Gunder P. Jensen, har beklædt siden 2013.

Gunder P. Jensen bliver fremover administrerende direktør i en af koncernens øvrige virksomheder.

Parret købte Gråsten Fjerkræ i 2007 og har siden udviklet virksomheden, så den i dag hører til de toneangivende leverandører af fjerkræ. Selskabets produkter er flere gange kåret til ”årets bedste” i en lang række uvildige tests. Senest har Det danske kokkelandshold med succes anvendt Gråstens berberi and i en af sine internationale konkurrencer, skriver Gråsten Fjerkræ i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Susanne Tranbjerg Jensen, der er hovedaktionær, vil fortsat have det overordnede administrative ansvar og vil, som bestyrelsesformand, også beskæftige sig med selskabets langsigtede strategi. Den opgave vil hun bl.a. løse sammen med sønnen, Alex Sune Jensen, der er udset til på sigt at overtage virksomheden.

Alex Sune Jensen, 35 år, bliver i forbindelse med ændringen på formandsposten udnævnt til underdirektør og får ansvaret for produktion og indkøb. Det er Susanne Tranbjerg Jensen og sønnen, Alex Sune Jensen, der ejer samtlige aktier i Gråsten Fjerkræ.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ansvaret for den daglige service og overordnede kundekontakt varetages fortsat af svigersøn og salgschef Hans Møller.

Datteren, Birgitte Møller, er også aktiv i virksomheden, hvor hun varetager backoffice-funktioner og er ansvarlig for udvikling og innovation samt for selskabets gårdbutik-koncept.

Pressefoto: Susanne Tranbjerg Jensen

3. juli 2026 112, Nordborg

Flere borgere fortæller om utryghed ved Netto i Nordborg og nu reagerer politiet

3. juli 2026 112

Flere borgere har henvendt sig til SønderborgNYT de seneste par uger med bekymringer om trygheden i området omkring Netto i Nordborg. Henvendelserne beskriver en oplevelse af, at forskellige episoder og observationer gennem den seneste periode har skabt bekymring blandt borgere i lokalområdet. Senest vakte polititilstedeværelse ved butikken opsigt og gav anledning til spørgsmål blandt flere […]

Læs mere...