Gråsten: Lav dine egne blomster af crepepapir i Butik K

Lav flotte blomster af crepe i Butik K. Privatfoto.

Lav flotte blomster af crepe i Butik K. Privatfoto.

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

I vinterferien får børn og familier en enestående mulighed for at fordybe sig i kreativt håndværk. Torsdag den 13. februar klokken 11:00-14:00 inviterer Butik K i Gråsten til en hyggelig workshop, hvor Lissi Scheel Jacobsen lærer deltagerne at lave smukke crepe-blomster.

Workshoppen er åben for både børn og voksne, og det er en oplagt aktivitet for familier, der ønsker at lave noget sjovt og kreativt sammen. Deltagerne vil under kyndig vejledning kunne forme flotte blomster, som kan pynte derhjemme eller gives som en personlig gave.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det anbefales at medbringe en saks, en limpistol og en god papirlim. Fremstilling af blomster koster fra 15 til 40 kroner pr. stk., afhængigt af valg af blomst. Workshoppen finder sted i Butik K på Slotsgade 7 i Gråsten. For at sikre en plads kan tilmelding ske via sms til 24611972.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...