Gråsten: Planche-udstilling om hertuger og kongelige

15. juli 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I Den Kongelige Køkkenhave er der en planche-udstilling, hvor der fortælles om hertuger og kongelige, som har haft deres gang på Gråsten Slot , så køkkenhavens gæster kan få en idé om det liv, der en gang var på slottet og i området.

“Udstillingen giver et godt view over tingene og jeg er rigtigt glad for, at der gøres ekstra meget ud af Dronning Ingrid på plancherne, fordi det var hende der indførte, at den kongelige familie holder sommer på slottet”, siger Bendt Olesen, som er tidligere borgmester i Gråsten. Han fortæller, at han ved flere lejligheder både har mødt og talt med Dronning Ingrid.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hun var lille af statur, men et stort menneske”, siger Bendt Olesen til SønderborgNYT.

Det var Kong Christian den X. der red over den gamle grænse efter genforeningen i 1920.

“Men det var Dronning Ingrid, som tog sønderjyderne til sig og udstillingen vises det helt rigtige sted, fordi det er Dronning Ingrid, der er ‘moder’ til Den Kongelige Køkkenhave”, siger den tidligere borgmester.

Du kan SE BILLEDER HER .

Artiklen fortsætter under annoncen