Gråsten Plejecenter: Masser af tilbud med tryghed, fællesskab, sjov og meget andet

16. november 2016 GALLERIER Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag eftermiddag havde Gråsten Plejecenter besøg af en række frivillige foreninger og kommunale aktører, der allesammen har noget at tilbyde ældre mennesker.

“Vi er her for at fortælle, man kan få besøg fra Sundhedscentret, hvis man synes, man har brug for det. Nyt er, at det kan lade sig gøre fra man er fyldt 65 år”, siger en medarbejder fra Sundhedscenter. Det er også muligt for bekendte og pårørende at ringe til Sundhedscenter, hvis de er bekymrede for en borgers helbred.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gråsten Plejecenters Venner havde også sikret sig en stand.

“Vi er på udkig efter flere frivillige og gerne nogle, der er bare lidt yngre end vi selv”, siger de. Det er nu en gang sådan, at vi alle bliver ældre og det gælder også skaren af frivillige i venneforeningen.

De muntre herrer fra Krolfklubben har ikke bemærket alderen. De har mere travlt med at fortælle, hvor fantastisk det er at spille krolf – og faktisk barsler de med tanker om at brede det ud til unge mennesker.

Om det også skal være en OL-disciplin blev der ikke snakket om.

Artiklen fortsætter under annoncen

De forskellige stande blev flittigt besøgt og det skønne ved arrangementet var, at der var mennesker, der fik øjnene op for nogle muligheder, der kan gøre deres hverdage bedre, sjovere eller mere trygge.

Artiklen fortsætter under annoncen