Grænsekontrol: Syd- og Sønderjyllands Politi har afvist 2379 ved grænsen

27. august 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Siden 4. januar 2016 er 2379 personer blevet afvist ved grænsen i Syd- og Sønderjyllands politikreds. Det oplyser Rigspolitiet i et folketingssvar.

Spørgsmålet om grænsekontrol skiller vandene på Christiansborg og i befolkningen.

Landsdækkende tal

Siden kontrollen blev indført, er der ifølge TV Syd blevet afvist 4323 personer i alt ved de danske grænser.
Artiklen fortsætter under annoncen

Der er rejst 331 sigtelser mod 255 personer for menneskesmugling samt 298 sigtelser for narkokriminalitet.

Danmark indførte grænsekontrol 4. januar 2016 og har siden forlænget den adskillige gange. Schengen-reglerne tillader i helt ekstraordinære situationer midlertidig grænsekontrol i op til to år.

Danmark har grænsekontrol frem til november, hvorefter EU-Kommissionen ikke vil tillade yderligere forlængelser.

Regeringen vil dog opretholde grænsekontrollen, så længe det er nødvendigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Indsatsen har trukket hårdt på politiets ressourcer.

Der er brugt omkring 755.000 timer – svarende til 525 årsværk – i forbindelse med grænsekontrollen, viste en anden opgørelse for nylig.

18. april 2024 Politik, Nordborg

Boligbyggeri på Jeppesdam blev godkendt endnu en gang

18. april 2024 Politik

Onsdag godkendte Økonomiudvalget endnu en gang, at der opføres boliger på Jeppesdam – og når det var på bordet en ekstra gang, så skyldes det nogle ændringer i projektet. ”Og nu godkendte vi det igen og det er jo dejligt, der kommer nogle mindre boliger i Guderup og det viser jo, at vi opfører boliger […]

Læs mere...