Grænseoverskridende matematik for 3. klasser skydes i gang

7. maj 2019 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Projektet MatKult inviterer til kick-off i Alsion den 10. maj fra klokken 13.

MatKULT er et tværnationalt projekt med samarbejdspartnere fra Danmark og Tyskland, skriver Sønderborg Kommune.

Projektet sætter fokus på at matematik ikke kun er hoveddrivkraften bag naturvidenskaben og teknik, men en hjørnesten i verdenskulturen, der er accepteret på tværs af nationale barrierer.

Derfor er projekts mål at skabe kulturmøder over den dansk/tyske grænse med matematikken som omdrejningspunkt og på den måde fremme grænseregionens borgeres interkulturelle forståelse med henblik på dansk og tysk levevis og kultur.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet er et 3-årigt projekt finansieret af Interreg Deutschland-Danmark. Partnerne i projektet er Universitetet i Lübeck, Europa-Universitet Flensburg, House of Science, LSUL Syddansk Universitet og Professionshøjskolen Absalon.

Derudover samarbejder projektet med 18 netværkspartnere fra både Tyskland og Danmark.

Matematik er alle vegne og som en del af Kick-off eventet i Sønderborg skal elever fra Flensborg og Sønderborg mødes og på jagt efter matematikken og arbejde sammen om matematiske problemstillinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

Imens eleverne er på matematisk skattejagt vil der være taler af Tage Pedersen fra Region Syddanmark, professor Karsten Keller fra universitetet i Lübeck og professor Claus Michelsen fra LSUL/SDU, som vil fortælle om projektets mål.

Projektets arbejdspakker består af udvikling og gennemføring af grænseoverskridende matematiske elevkonkurrencer til elever på 3. klassetrin og frem til gymnasiet, videnskabeligt holdarbejde og kulturel udveksling af danske og tyske studerende, fremme af almen viden inden for matematik og naturvidenskab og udvikling af arbejdsmaterialer, med tysk- og dansksprogede matematiske samarbejdsopgaver til alle aldersgrupper.

20. juli 2026 Sport, Sydals

Kitesurfere kæmper for deres paradis på Kegnæs

20. juli 2026 Sport

Tre kolleger på Sønderborg Værktøjsfabrik, Søren Stasiak, Dan Christensen og Kim Nissen, taler for tiden dagligt om, hvornår der mon kommer vind til at kitesurfe ved Katholm på Als. De elsker at stå ud på lavt vand med sandet bund og vestenvind i sejl og hår. På det sidste er der trukket mørke skyer op […]

Læs mere...