Grøn virksomhed i økonomisk rekonstruktion: Usikker fremtid for Sønderborg-afdeling

Better Energy har begæret rekonstruktion. Pressefoto

Better Energy har begæret rekonstruktion. Pressefoto

19. december 2024 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Andet halvår af 2024 endte med at være en perfekt storm af negative markedsforhold, mindsket investorappetit og udskudte betalinger fra nøglepartnere. Dette har tilsammen betydet, at Better Energy har begæret rekonstruktion for Better Energy Holding A/S og Better Energy A/S. Det oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

Hvad rekonstruktionen betyder for Better Energys afdeling i Sønderborg, er uvist, men kilder til SønderborgNYT fortæller, at en række medarbejdere allerede i sidste uge blev præsenteret for en sparerunde.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er også uvist, hvad der sker med de solcelleprojekter, som Better Energy er involveret i i Sønderborg Kommune.

I kommunen er en række områder reserveret til kommende vedvarende energianlæg og i november måned udtalte borgmester Erik Lauritzen en bekymring for, om der vil være projektmagere, der byder ind på at bygge anlæggene:

“Når det gælder anlæg til vedvarende energi, så er vi på landsplan langt fra regeringens mål. Men får vi – i Sønderborg – stillet vindmøller op i Lillebælt og også et solcelleområde mere, så når vi vores 2029-mål,” sagde borgmester Erik Lauritzen dengang til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Better Energys afdeling i Sønderborg stammer fra 2011, da solcellevirksomheden AT Solar blev etableret. I 2018 fusionerede AT Solar ind i Better Energy.

21. juli 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Nu begynder byggeriet af nyt naturhus til daginstitutioner

21. juli 2026 Politik

Nu går byggeriet af et nyt naturhus til daginstitutioner i gang ved Frydendal på Kær Vestermark. Naturhuset skal danne rammen om et permanent naturtilbud for børn fra Midtbyens Naturbørnehus og Børnehuset Parken, hvor naturen fortsat bliver en central del af hverdagen og læringen. Den nye bygning opføres i tilknytning til Naturvejledernes base ved Frydendal og […]

Læs mere...