groNet – et netværk hvor virksomheder inspirerer hinanden

7. november 2019 Erhverv

groNet er et professionelt og dynamisk netværk for ledere og fagledere i Syd- og Sønderjyske virksomheder. Og det er et brugbart netværk, hvor virksomheder henter konkret viden og inspiration.

Der er netværksgrupper indenfor ledelse, salg, HR, energi, miljø og arbejdsmiljø. groNet har over 100 medlemsvirksomheder og 15 netværksgrupper.

groNet sikrer, at du altid har kvalificeret sparring om de emner, der udfordrer dig og din virksomhed netop nu.

Et netværk der matcher dig

Artiklen fortsætter under annoncen

I groNet er vi hinandens fortrolige sparringspartnere. Det kræver tillid og fortrolighed at fremlægge, diskutere og løse problemer i et fælles forum. Derfor lægger vi stor vægt på at matche vores medlemmer på baggrund af deres individuelle behov og ønsker, skriver netværket.

I groNet lærer vi som virksomheder af hinandens input og erfaringer til konkrete problemstillinger. Det mener vi, giver det mest optimale output.

Som medlem af groNet behøver deltagerne ikke afsætte en hel dag og lang transporttid for at deltage i en netværksgruppe. Alle netværksmøder hos medlemsvirksomhederne i Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Onsdag hos Linak

Onsdag lagde Linak i Guderup lokaler til et netværksmøde og blandt deltagerne var Atelier 2000, der syr uniformer, blandt andet præstekjoler. Danfoss og Kontor Syd var også på deltagerlisten.

“Det var meget interessant at være med og vi fik en rundvisning på fabrikken”, siger Heidi Brix Due, som er produktionsleder hos Atelier 2000 på Grundtvigsallé i Sønderborg.

“Det var fascinerende at se, at der er en fantastisk orden i produktionen hos Linak. Alt er på sin plads”, siger hun og tilføjer, at det er én af de ting, hun tager med sig hjem.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi fik fortalt, at i Linak bliver der altid informeret om kommende forandringer. Hvis der for eksempel er nye robotter på vej, så fortæller man mde det samme, hvilken betydning det får for de ansatte”, siger Heidi Brix Due til SønderborgNYT.

“Den gode kommunikation, der er internt i Linak, tager jeg også med”, siger hun.

Heidi Brix Duer mener, at selvom man ikke kan sammenligne for eksempel Danfoss, Linak, Kontor Syd og Atelier 2000, så kan virksomheder på tværs af størrelse og indhold sagtens være til gensidig inspiration.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan læse meget mere om groNet HER på LINKET

 

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
2. juni 2023 112, Sønderborg

Det er tørt i haverne – vær forsigtig med havegrillen og ukrudtsbrænderen

2. juni 2023 112

Lige nu er det meget tørt i haverne og det øger risikoen for brand. “Man skal være opmærksom på risikoen for brand. Der skal udvises stor forsigtighed med al åben ild ude i det fri, engangsgrill, bål eller varme maskiner”, siger beredskabsinspektør Henrik Jacobsen fra Beredskab Sønderborg. Risikoen for at en brand spreder sig er […]

Læs mere...