Gymnasieelever er klar til regionalt mesterskab i erhvervscase

31. august 2020 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Gymnasieeleverne  Sidsel Walz Jørgensen, Maria Edelskov, Camilla Petersen, Signe Dreier, Marcus Teichert, Victor Pedersen, Mads Emil Sandholdt fra 3.g på Det Blå Gymnasium kæmper tirsdag om at blive regionens bedste inden for faget erhvervscase.

Det Blå Gymnasiums elever sprudler af gode ideer. Det beviser de hvert år ved konkurrencen i erhvervscase. Nu skal de allerdygtigste elever igen konkurrere ved DM i Erhvervscase om, hvem der på landsplan har udtænkt de mest innovative produkter og nytænkende forretningsplaner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Erhvervscasen tager som altid udgangspunkt i en bestemt virksomhed – i år er det virksomheden Brøndby IF, der skal analyseres for at finde de udfordringer og muligheder virksomheden står overfor – og hvordan de kan anvende denne viden til at fremme Brøndby IF’s fremtidige forretning.

Men intet er som det plejer, fordi alle de deltagende hold skal vise deres præsentation digitalt hjemme fra egen skole. De har forud for selve finaledagen arbejdet med erhvervscasen skal fremføre deres løsningsforslag for et hold af dommere fra hele landet, der alle er kompetente inden for områderne virksomhedsøkonomi og afsætning/markedsføring.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er her eleverne får mulighed for at kombinere de teoretiske fag afsætning og virksomhedsøkonomi i en erhvervscase med udgangspunkt i en konkret virksomhed. Det er en spændende proces, hvor eleverne viser hvor dygtige de er til at omsætte teorierne til praksis”, fortæller underviser Palle Engelbreth i en pressemeddelelse.

I alt 10 hold går videre fra de regionale mesterskaber til DM-finalen, der også bliver digital og finder sted den 29. september. Vinderholdet bliver dog under alle omstændigheder fejret med en reception og rundvisning på Brøndby Stadion.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det Blå Gymnasium er stedet for innovative og entreprenante unge i Sønderborg. Med deltagelse i konkurrencer som DM i Erhvervscase giver vi dem mulighed for at prøve sig selv af i forhold til landets bedste. Jeg er stolt over vores holds engagement i forberedelserne, og ser frem til at følge dem i konkurrencen”, siger rektor Dorthe Milling Stjernholm.

 

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...