Gymnasiekor synger med Sønderjyllands Symfoniorkester

27. februar 2015 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Hvordan er det at få lov til at synge sammen med et vaskeægte symfoniorkester? Det finder 200 unge sangere fra landsdelens gymnasiekor ud af, når Sønderjyllands Symfoniorkester fortsætter en mere end 50 år gammel tradition og inviterer dem med til en koncert med masser af britisk musik.

Fra Sønderborg deltager kor fra Statsskolen og Alssundgymnasiet sammen med kor fra andre sønderjyske og slesvigske gymnasier.alsion4

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan opleve en af deres koncerter i Alsion den 10. marts kl. 20, skriver Sønderjyllands Symfoniorkester i en pressemeddelelse.

Der er nye påfund – og så er der traditioner så gode, at de består i mange år. Sønderjyllands Symfoniorkesters samarbejde med lokale gymnasiekor hører til de sidstnævnte. Helt tilbage til 1964 er der hvert år blevet afholdt en række koncerter, hvor de unge sangere fra lokale gymnasier kan få lov til at snuse til livet som fuldblods korsanger.

I år har hele 200 sangere – både fra Danmark og fra Tyskland – sagt ja til at deltage i arrangementet, så koncertsalene i Sønderborg, Haderslev og Schleswig kommer til at genlyde af begejstrede unge stemmer. Engelske stemmer, nærmere betegnet, for i år står der britisk musik på programmet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Englands svar på Carl Nielsen

Det kan godt være, at komponisterne ikke lige ringer en klokke hos mange danskere. Men for en brite er Holst og musik6Delius toner næsten lige så velkendte, som Carl Nielsens musik er for os. De tre britiske komponister har imidlertid vidt forskellige inspirationskilder. Den ærkebritiske Holst tager udgangspunkt i engelske folkemusik. I ”Somerset Rhapsody” blev Holst meget fascineret af folkemusikkens enkle melodier – og det samme blev publikum. Holst omtalte selv værkets uropførelse som “min første virkelige succes”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Engelsk musik med danske rødder

Delius er langt mere kosmopolitisk – og han er faktisk gået om bord i noget så eksotisk som den danske kulturskat. Han var nemlig meget optaget af Skandinavien, og han har skrevet sange til tekster af både J. P. Jacobsen, Drachmann og H. C. Andersen. Delius kom til Danmark flere gange, undertiden på gennemrejse til nogle af de andre skandinaviske lande – ikke mindst til Norge, hvor han havde et tæt venskab med Grieg. Delius’ smukke musik er altid øjeblikkelig genkendelig med dens fyldige, lyriske klange og smukke melodier.

Artiklen fortsætter under annoncen

 Engelsk med sydlandsk islæt

Rutter er mere moderne og ser ud over Englands grænser. Nærmere betegnet mod syd, og han krydrer en katolsk musikMaria-lovsang med inspiration fra sydlandske Maria-fester. Der indgår latinamerikansk musik i værket, for Rutter lod sig inspirere af Maria-festerne i “de solfyldte, sydlige lande – Spanien, Mexico og Puerto Rico” – hvor “befolkningen synger, danser, klæder sig i deres mest farvefulde tøj, laver processioner udendørs og fester”. Det er glad musik, og derfor er Rutters værker meget populære hos korsangere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er den skotske dirigent David Riddell, som dirigerer det bedste af den engelske folketone.

Dirigent: David Riddell

Solist: Sofie Elkjær Jensen (sopran)

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...