Gymnasiereformen kom ikke på plads torsdag

26. maj 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Der var en forhåbning om, at der torsdag kunne landes en aftale om en ny gymnasiereform, men det skete ikke.

Forhandlingerne om en ny gymnasiereform er skudt til engang i næste uge, skriver Fyens Stiftstidende.

Venstre og De Konservative vil have et karakterkrav på 4 i dansk og matematik, mens Socialdemokraterne, De Radikale og SF vil have et karakterkrav på 2. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance mener, at karakteren 4 er for lavt sat.

Alternativet og Enhedslisten sidder ikke længere med ved forhandlingsbordet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mette Abildgaard, De Konservatives politiske ordfører, mener, at det er de tilbageværende røde partier, som er problemet.

“Vi har en blå blok, som er samarbejdsvillig, og som er indstillet på at indgå kompromisser for at få en bred aftale”.

“I rød blok er der en eller anden stolthed i forhold til det 2-tal, som gør, at de ikke kan forhandle, når vi sidder i lokalet. Det er en samlet rød blok, der står meget firkantet i disse forhandlinger”, siger Mette Abildgaard.

4-tallet er problemet

Artiklen fortsætter under annoncen

Annette Lind, Socialdemokraternes undervisningsordfører, afviser, at det er rød blok, som bremser en aftale.

“Det har ingen gang på jorden. Vi forhandler, og vi havde ikke troet, at vi blev færdige i dag. Vi vil gerne have en bred aftale, og derfor forhandler vi også videre i næste uge. Der er nogle ting i slutfasen, som skal diskuteres ordentligt”, siger hun.

“Regeringen vil også reformere HF -uddannelsen, så den ikke garanterer adgang til universitet. Men det går ikke for rød blok”, siger Jacob Mark, SF’s undervisningsordfører.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi kan ikke acceptere et 4-tal som karakterkrav og en HF-uddannelse, der ikke garanterer adgang til universitet”, siger han.

Det vides endnu ikke, hvilken dag undervisningsminister Ellen Trane Nørby indkalder partierne til forhandlinger i næste uge.

Mette Abildgaard er pessimist efter torsdagens forhandlinger.

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...