Hårdt arbejde og flid betaler sig

15. august 2019 Uddannelse Skrevet af: Michael Kjær

23-årige Mie Christiansen er en glad pige. I juni måned dimitterede hun fra serviceøkonom uddannelsen på Erhvervsakademi SydVest (EASV) i Sønderborg, hvor hun ligeledes blev tildelt titlen som Årets Dimittend grundet sit flotte eksamensresultat.

Som prikket over i’et har Mie også fået tilbudt job hos sin praktikvirksomhed Sport Event Syd – et job som hun er gået benhårdt efter, siden hun startede på uddannelse for nu to år siden.

Serviceøkonom uddannelsen består af tre specialer: Hotel & restauration, Turisme og Event og Mie Christiansen har under hele sin uddannelse været meget fokuseret på at opnå erfaring inden for alle tre specialer, for at stå bedst muligt, når hun skulle ud at søge job efter endt uddannelse og derfor var hun heller ikke i tvivl om, at hun gik efter en praktikplads inden for specialet event:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg havde via fuldtidsjob i mit sabbatår og studiejob erfaring fra restaurationsbranchen og jeg skrev mit valgfrie speciale på uddannelsen i turisme og derefter valgte jeg at benytte praktikperioden til at få erfaring inden for event”, fortæller Mie Christiansen.

Praktikpladsen kom i hus hos foreningen Event Sport Syd i Aabenraa som har til formål, gennem idræt, events og andre kulturelle arrangementer, at fremme sundhed og trivsel i Sydjylland. Sport Event Syd står bag arrangementer og events som PostNord Danmark Rundt, Urban Skills og DHL Stafetten Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

I forbindelse med sin praktik var Mie Christiansen medstifter på løbet skole-DHL i 2018, hvor hun blandt andet var med inde over planlægning og markedsføring af løbet.

Efter praktikperioden sluttede i august 2018 valgte Mie Christiansen at arbejde frivilligt for Sport Event Syd, igen for at oparbejde noget erfaring til CV’et:

”Jeg har altid tænkt, at alt det arbejde og erfaring jeg kan tilegne mig er guld værd på CV’et og vil kunne komme mig til gode på et senere tidspunkt, og det må man sige det gjorde”, siger Mie Christiansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Under sit praktikophold havde Mie Christiansen flere gang spurgt til muligheden for job efter endt uddannelse, hvilket dog ikke var muligt på daværende tidspunkt. Men efter hendes frivillige arbejde og nogle andre omstændigheder som faldt på plads, bød muligheden om en projektansættelse sig, og Mie startede den 1. juni 2019 som eventkoordinator for Event Sport Syd.

At Mie Christiansen er arbejdsom og flittig fik hun bevis på, da hun blev tildelt titlen Årets Dimittend ved dimissionen på EASV bl.a. med den begrundelse, at hun under hele uddannelsesforløbet har været en meget aktiv studerende som derfor også har opnået utrolig flotte karakterer. En studerende som er et flot bevis på de kompetencer, som en serviceøkonom skal besidde.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er simpelthen så stolt og glad over at blive anerkendt på den måde, af mine undervisere som har indstillet mig. Det viser, at det arbejde og flid man ligger i sit studie bliver set af akademiet og underviserne”, siger MieChristiansen.

Mie Christiansen startede i sin tid på uddannelsen til sygeplejerske, men fandt sig aldrig til rette i teorien og praktikken, og valgte derfor at droppe ud:

”Den praksisnære klasseundervisning kombineret med en stor interaktion med erhvervslivet som findes på EASV, var et personligt ønske for mig ved valg af uddannelse. De to år på EASV har været nogle af de bedste i mit liv. Den tilgang der er til læring og miljøet på akademiet er alene nok til, at jeg, til hver en tid, vil anbefale ikke bare serviceøkonom uddannelsen, men alle uddannelserne på EASV”, fortæller Mie Christiansen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uddannelsen til serviceøkonom på EASV klæder de studerende på til at udvikle, planlægge og udføre serviceydelser og events i virksomheder, der beskæftiger sig med service og oplevelser inden for event, turisme eller hotel-og restaurationsbranchen.

EASV har fortsat ledige studiepladser på serviceøkonom uddannelsen med opstart den 28. august og du kan læse mere om uddannelsen og hvordan du søger, ved at klikke her.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...