Handelsstandsforeningerne beder kommunen om 7.500.000 kroner

4. november 2023 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Vores Sønderborg, Nordborg Handel og Gråsten Handel har i fællesskab fremsendt en ansøgning til Sønderborg Kommune, hvor de søger om en samlet økonomisk støtte til de tre handelsbyer på 2,5 millioner kroner årligt i perioden 2024-2026. Det fremgår af ansøgningen, skal drøftes på det næste måde i Udvalget for Erhverv og Grøn Vækst, at handelsstandsforeningerne har fokus på at skabe levende bymidter.

Med ansøgningen tydeliggør handelsstandsforeningerne behovet for et tilskud fra Sønderborg Kommune som et nødvendigt grundlag for at kunne skabe og udvikle en levende bymidte. Tilskuddet skal være med til at udvikle de tre handelsbyer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forvaltningen gør opmærksom på, at ansøgningen er beskrevet på et meget overordnet niveau, hvorfor det er svært at vurdere, hvorvidt der søges penge til egentlige drifts- eller til udviklingsinitiativer.

I budgetaftalen 2024-2027 er der sat 1,5 millioner kroner af årligt til flere elementer i Masterplan for Turisme og Handel.

I 2022 fik Vores Sønderborg, Nordborg Handel og Gråsten en million kroner til at udvikle for og i 2023 fik de 675.000 kroner.