Honningbanden lover fart over feltet og forrygende teatersport med ’Hatteteater’. Det sker tirsdag den 28. april på Biblioteket Augustenborg.
Hatteteater er et improvisations-show, hvor børnene selv er med til at skabe historien – alle børn vælger en hat og en rolle, som de mener, passer til hatten, og så begynder forestillingen. Publikum hjælper undervejs, mens sjove og vanvittige historier opstår med udgangspunkt i børnenes roller.
Publikum kan se frem til at opleve drager, hekse, feer, trolde, prinser og prinsesser, spøgelser, dyr, soldater, riddere, rummænd, landmænd, fine damer og mange flere. Med forklædninger og i samarbejde på tværs af køn, alder og valg af roller, foregår teateret med respekt for hvert barns grænser.
Hatteteater finder sted tirsdag den 28. april 2026 fra klokken 10:00 til 10:45 på Biblioteket Augustenborg. Forestillingen henvender sig til børn i alderen 3-10 år og deres voksne. Det er gratis at deltage, og billetter kan hentes på bibliotekets hjemmeside.
Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.















