Herlige musikoplevelser på MGK-festival

6. marts 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag blev der holdt MGK-festival på Musikskolen – og det betød, at sønderborgerne kvit og frit kunne opleve musik i alle genrer og den blev spillet af unge mennesker, som er musikalske, har fået undervisning og desuden har øvet sig rigtigt meget.

Det er musiklærer Henrik Cornelius, der i 2013 startede med MGK-Festival og det blev hurtigt populært hos både tilhørere og de unge mennesker på Musikskolens MGK. Men nu er det slut med Henrik Cornelius. Festivallen i går, lørdag, bliver den sidste med ham ved roret – og derfor blev han overrasket af eleverne, som havde lavet en takkevideo.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg tager orlov her fra skolen, fordi jeg har nogle andre projekter, jeg skal bruge tid på”, sagde han.

Senere på aftenen blev musikskolelærer Niels Præstholm også kaldt frem.

“Du har gjort rigtigt meget for musikken i Sønderborg, Især jazzmusikken og du har dannet Art Ensemble Syd, et orkester med virkelig gode musikere og viser dermed, at vi også kan her i Sønderborg. Og for dit utrættelige arbejde for musikken, så har vi bestemt, at du skal have Musikprisen”, sagde Katrine Sandvad Johannsen fra Sønderborg Musikråd.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var ikke alene masser af musik med dygtige musikskolelever. Der var også et succesfuldt orkester på besøg.

“Her på skolen er det sådan, at eleverne skal ud og mærke savsmuld, prøve at stå foran publikum. Og de skal også lægge ører til noget af det mest sublime  og når vi taler folk-musik, så er det Dreamers Circus”, sagde Henrik Cornelius og de tre musikere kom frem og spillede helt fantastisk.

“Vi tænker på Ukraine og på det, som sker derovre. Det er så grusomt, vi ikke forstår det. Og for at vise medfølelse, så spiller vi Ukraines nationalsang”, sagde musikerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER .