Hjemmeværnets hjælp er ikke lig med mindre overarbejde til Politiet

16. juni 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Det kan godt være, at politiet nu får hjælp af Hjemmeværnet med grænsekontrollen, men det betyder ikke, at antallet af overarbejdstimer hos politiet bliver mindre det kommende år.

Snarere tværtimod, mener Jørgen Jensen, der er hovedbestyrelsesmedlem i Politiforbundet.

“Dansk politi har i øjeblikket et hav af opgaver, som presser det samlede politi”, siger han.

Jørgen Jensen henviser til terrorbevogtningen i København, grænsekontrollen og opgaver som Folkemødet på Bornholm og et kommende statsbesøg fra USA’s John Kerry, der ligger udover politiets normale opgaver.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samlet set når arbejdsopgaverne op på lidt over 400.000 timer mere end normalt.

“Det betyder, at politiet er sat på et væsentligt overarbejde, og det betyder også for den enkelte politimand, at han har en arbejdsuge på langt over 37 timer”, siger Jørgen Jensen ifølge DR Syd.

Politiets ledelse bruger med andre ord flere timer, end den har til rådighed, når den planlægger betjentenes arbejdsopgaver.

Det gør det umuligt for de enkelte politikredse at komme af med puklen af overarbejdstimer, mener Jørgen Jensen.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...