Hos EUC Syd passer EPX-uddannelsen som hånd i handske

EUC Syd. Foto: Ole Kæhler

EUC Syd. Foto: Ole Kæhler

8. oktober 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Der kan næppe være tvivl om, at den nye fremtidens EPX-uddannelse, som er en del af regeringens udspil til uddannelsereform ligger til højrebenet for EUC Syd, siger direktør Dan Zielke til SønderborgNYT.

Hvis det går regeringens vej med reformen, så bliver det sådan, at en elev skal have et gennemsnit på mindst 6 for at komme ind på gymnasiernes STX-uddannelse – og for at blive optaget på EPX, skal eleverne have et gennemsnit på 2. EPX afløser HF, 10. klasse, EUX og erhvervsuddannelsernes Grundforløb 1.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Som udgangspunkt ser jeg positivt på intentionerne i udspillet, fordi det flytter fokus fra et system for de unge til et system til de unge. Det betyder, at EPX-elever har mere tid til at overveje, hvilken vej de helst vil med deres uddannelse. Det giver gymnasiestrukturen plads til”, siger Dan Zielke.

På EUC Syd er der både IB – for udenlandske studerende – og HTX.

“Og hvad sker der med vores IB, hvis HTX rykker til Statsskolen – og lige nu har vi 120 VUC Syd-elever og nogle af deres lærere i vores lokaler. Mange af de elever er skrøbelige og tager deres HF som enkeltfag. Dem er vi rigtigt gode til at rumme”, siger direktør Dan Zielke.

Artiklen fortsætter under annoncen

En anden udfordring er, at mindre årgange af børn og unge vil give færre ansøgere til STX-uddannelserne, som også bliver ramt af, at de mister de elever, som ikke kan vise, at de bestod grundskolens afgangsprøve med et 6-tal.

“Jeg har tænkt mig at sætte mig sammen med rektor Ole Kamp Hansen fra Statsskolen, Malene Samsø Nielsen, der er rektor på AGS og direktør Bente Esbensen Jensen fra BC Syd og så tager vi en snak om, hvad vi kan gøre her i Sønderborg, så vi samlet tilbyder de unge nogle gode uddannelsesmuligheder”, siger EUC Syd-direktøren.

19. juli 2026 Politik, Ringriderfesten, Sønderborg

Derfor donerede Daniel Staugaard solæg til herrefrokosten

19. juli 2026 Politik

Solæggene ved årets herrefrokost under Ringriderfesten har udviklet sig til mere end blot en ekstra forret for de godt 2.300 deltagere. Efter at SF’s byrådsmedlem Susanne Blegvad Posselt lørdag over for SønderborgNYT efterlyste en principiel politisk debat om brugen af udvalgstitler ved offentlige arrangementer, svarer sagens hovedperson nu selv på kritikken. SønderborgNYT har været i […]

Læs mere...