Humlehøj-Skolen: Åbent hus runder international uge af

23. marts 2018 Uddannelse

Dørene blev fredag formiddag åbnet ud mod den store verden, da Humlehøj-Skolens elever i indskolingen holdt åbent hus for at markere afslutningen på ”International uge”, som hvert år markeres i uge 12.

Foto: Humlehøj-Skolen

Eleverne har i løbet af ugen lært landene Australien, Kina, Indien, Frankrig og Rusland bedre at kende. Den tilegnede viden formidlede de fredag formiddag videre til de godt 150 gæster, der både kunne se, høre, føle, dufte og smage sig til resultatet af elevernes anstrengelser.

Artiklen fortsætter under annoncen

Før gæsterne kunne komme til fadet i madboderne, måtte de en tur i valutacentralen, hvor danske kroner blev vekslet til den rette møntfod – alt efter om det var russiske pirogger, franske pandekager, kinesisk suppe, indisk naanbrød eller australsk frugtsalat, der fristede smagsløgene, skriver skolen i en pressemeddelelse.

I andre boder havde gæsterne mulighed for at blive informeret om forholdene i de fem lande eller studere elevernes udstillinger af ugens kreative arbejde.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
22. september 2023 Samfund, Sønderborg

Kong Christian Xs Bro lukkes for al trafik

22. september 2023 Samfund

Sønderborg Kommune udfører det årlige eftersyn af Kong Christian Xs Bro og i den forbindelse spærres broen for al trafik. Lukningen sker onsdag den 27. september fra klokken 22.00 til torsdag den 28. september klokken 04.00 og gælder kørende trafik samt cyklister og gående, skriver Sønderborg Kommune. Der vil blive sat busser ind mellem togstationen […]

Læs mere...