Humlehøj-elever skal se verden gennem en flygtnings øjne

15. november 2018 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag den 27. november får eleverne på mellemtrinnet på Humlehøj-skolen en meget anderledes undervisningsdag.

Dansk Flygtningehjælp kommer nemlig på besøg med virtual reality-oplevelsen ’Se verden med en flygtnings øjne’, som er en del af Børnenes U-landskalender.

 Undervisningsmaterialet fra Børnenes U-landskalender har i år fokus på syriske flygtningebørn i nærområderne, men det er ikke nemt for danskere at forestille sig, hvordan livet ser ud for et flygtningebarn i eksempelvis Jordan.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derfor tager Dansk Flygtningehjælp på besøg i mere end 200 skoleklasser og Humlehøj-skolen er blandt de heldige, der er blevet udtrukket i lodtrækningen om et gratis besøg.

I løbet af besøget vil eleverne møde den syriske flygtning Khaled, som fortæller sin historie og svarer på elevernes spørgsmål. Og så vil eleverne kunne prøve den interaktive virtual reality-oplevelse ’Se verden med en flygtnings øjne’.

Oplev et flygtningebarns hverdag med egne øjne

Artiklen fortsætter under annoncen

VR-oplevelsen er lavet til lejligheden, og den er målrettet skolebørn fra seks år og opefter.

Gennem et par VR-briller får eleverne oplevelsen af selv at være et flygtningebarn i Jordan, og ved hjælp af interaktive valg bestemmer de selv, hvad de vil udforske: Hvordan ser et flygtningebarns hjem ud? Hvad leger man som flygtningebarn? Og hvor kan man få hjælp, hvis man er ked af at være blevet tvunget på flugt fra ens hjemland?

“Vi har talt med mange lærere, som efterspørger innovative undervisningsmaterialer til at formidle om flygtninge i børnehøjde. Vi håber, at skolebørnene vil få en bedre forståelse af emnet, efter at de har mødt en syrisk flygtning og selv har set verden med en flygtnings øjne under vores besøg”, siger Christian Friis Bach, der er generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dansk Flygtningehjælps gratis skolebesøg og nye VR-oplevelse er blevet til med støtte fra Ole Kirk’s Fond.

“Verdens store problemstillinger kan være svære at forstå både for børn og voksne. Med denne nye type undervisningsmateriale sætter Dansk Flygtningehjælp strøm til et svært emne på børnenes præmisser. Vi håber, at det bliver konkret, lærerigt og kan sætte gang i gode samtaler på skolerne”, siger Karin Skjødt Hindkjær, der er direktør i Ole Kirk’s Fond.

Alle med en mobil kan prøve VR-oplevelsen

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis man er nysgerrig efter at prøve VR-oplevelsen ’Se verden med en flygtnings øjne’, så er den gratis tilgængelig for alle danskere med en smartphone.

VR-oplevelsen er uden politiske budskaber og voldsomme historier, da den er målrettet børn. Fokus er at vise i børnehøjde, hvordan en hverdag kan se ud med bolig, leg og klub-aktiviteter for et syrisk flygtningebarn i Jordan.

Alle med en smartphone kan gratis prøve VR-oplevelsen ved at gå ind på HER på U-LANDSKALENDER .

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...